I vinterferien, fra den 14. til den 16. februar, afholder NetParty deres andet event i Øksnehallen, hvor spiltitler som Counter-Strike: Global Offensive og League of Legends nu får selskab af StarCraft II.

Den rigtige turnering vil først starte om lørdagen, men arrangørerne har disket op med en lille hygge-turnering fredag aften, hvor programmet byder på 2on2 Random Teammate Turnering. Præmier er der dog også sørget for, da vinderne får et måltid betalt.

Derefter er det tid til den rigtige turnering, hvor alle starter i A-bracket, som er BO3 double-elimination. Når man ryger ud af A-turneringen, er det ned i B, hvor der vil blive spillet single-elimination, og ryger man ud derfra, er det ned i C-turneringen.

Præmierne til de forskellige turneringer ser ud således.

A-turnering.

  1. 2.800 DKK
  2. 1.000 DKK

B-turnering.

  1. 500 DKK
  2. 200 DKK

C-turnering.

  1. 50 DKK
  2. 10 DKK

Dette giver en samlet præmiepulje på 4.560 danske kroner, som bliver sponsoreret af GEKKcore. Der er derfor god mulighed for at løbe af sted med en ordentlig luns penge, hvis man klarer sig godt i A-turneringen.

Det ser dog generelt sløvt ud med tilmeldingerne til eventen - for ikke at tale om de få deltagere der har betalt, som lyder på sølle 10 styks, delt ud over samtlige spiltitler. De tilmeldte til NetParty kan findes her.