På trods af at vi skulle hen i de sene nattetimer før Astralis havde spillet dagens sidste kamp færdig, så var det ventetiden værd for de fans der blev oppe for at se dem i aktion. Danskerne mødte Fnatic i gruppe B vinderkampen, hvor der blev kæmpet om en direkte plads i semifinalerne. 

Inden kampen spillede de to amerikanske giganter, Team Liquid og Evil Geniuses, om at vinde gruppe A, hvor det blev Liquid der hentede en sejr på 2-0. 


Kampen startede ud på Nuke, hvor Astralis tidligere på dagen måtte ud i et overtidsdrama for at sikre sig sejren over Sharks. Denne gang spillede Astralis som et helt andet hold, med langt mere selvsikkerhed. Efter en flot t-side kunne Astralis gå til pause med en føring på 10-5, som var nok til at lukke mappet hurtigt i anden halvleg. 

På andet map var det Fnatics tur til at spille deres favorit map, nemlig Inferno. Desværre for Fnatic er det også et map danskerne er prominente på, så der blev kamp til stregen. Første halvleg var meget tæt, men Astralis sikrede sig en smal føring på 8-7. I anden halvleg fortsatte den tætte kamp, men hen mod slutningen trak danskerne det længste strå. 

Astralis vandt 2-0 med cifrene 16-6 (Nuke), 16-14 (Inferno)


I morgen får Astralis og Liquid en hviledag, i mens de resterende seks hold, skal spille om de sidste to pladser videre i turneringen. 

Dagen starter ud kl. 16:00 med AVANGAR vs. NiP. 

ECS Stream