En af de første store nyheder ved dette års Free Agency periode, var den forlængede kontrakt som top laner, Heo "Huni" Seung-hoon, underskrev hos Dignitas. Den toårige kontrakt lød på $2.3 millioner, hvilket gør Huni til en af regionens bedst betalte spillere.

I de to uger, der er gået siden forlængelsen blev offentliggjort, har vi dog intet hørt fra organisationen. Før det i dag blev annonceret, at Johnson "Johnsun" Nguyen, en rookie med en kort karriere hos TSM Academy, overtager for Cody Sun på deres 2020 roster. Det efterlader altså Dignitas med to låste spillere, mens resten af regionens hold så småt er ved at have deres mandskaber på plads. 
Dignitas, der konkurrerede under dette års Worlds som Clutch Gaming, valgte nemlig at udskifte alle de originale spillere, på nær Huni. Cody Sun røg til 100 Thieves og Vulcan til Cloud9, mens Lira og Damonte fortsat er free agents

Så hvorfor er de så langt bagved deres konkurrenter? Huni's kontrakt skulle angiveligt have brændt igennem en tredjedel af deres budget, hvilket for alvor har påvirket deres evne til at forhandle med nye spillere. De kan derfor blive tvunget til at satse på nye talenter - ligesom de har valgt at gøre med Johnsun - da pengene ikke synes at række længere.
Da Dignitas fusionerede med Clutch Gaming, skulle de også have brugt omkring $20 millioner på at sikre deres genindtræden i LCS. Så på trods af ny branding og nye investorer, kan Huni's kontrakt vise sig at være katastrofal for holdets succes i 2020. Selv hvis de bedste spillere ikke allerede havde underskrevet nye kontrakter, ville Dignitas alligevel ikke kunne matche tilbud fra andre hold.

På den lyse side, så har hold som DAMWON Gaming og Griffin allerede bevist, at unge talenter aldrig må undervurderes. Dette er kun blevet forstærket af det faktum, at de spiller i LCK - spillets mest succesfulde liga. Om Dignitas gør dem kunsten efter og samler et hold, der præsterer over al forventning kan kun tiden vise.