CS:Go Asia Championsahips i Shanghai er netop afsluttet, og det blev Mousesports der løb med trofæet. Siden i onsdags har 8 hold kæmpet om trofæet, samt en prize pool på 3,4 millioner kroner. Turneringen har bragt masser af overraskelser, samt rigtig tætte kampe.
Dagen startede ud i morges kl. 06:00, hvor ENCE slog MiBR ud, i dagens første semifinale. Lige efter mødte Karrigan og resten af Mousesports hjemmeholdet Tyloo - der op til semifinalen, på overraskende vis, var gået ubesejret. Desværre blev det ikke til et hjemmehold i finalen, da Mousesports vandt over tre tætte maps.
I finalen var det Mousesports der havde kontrol på første map, på trods af at det var ENCE som valgte mappet. Med en føring på 9-6 ved halvlegen var der stadig spænding i kampen, men i anden halvleg blev der lukket ned fra Karrigan og co.
På andet map, Inferno, var det igen super tæt i første halvleg. Med en god start til ENCE, efterfulgt af 8 runder i streg fra Mousesports, endte halvlegen med en kneben føring på 8-7. I anden halvleg var det igen ENCE der fik den bedste start, men det blev aldrig nok til at slå et afgørende hul. Mousesports grindede sig tilbage på ct-siden, og lukkede til sidst kampen.
Mousesports vandt finalen med cifrene 16-10 (Train), 16-11 (Inferno).
Sammen med trofæet kan Karrigan og co. gå hjem med 1,7 millioner kroner. Næste gang vi ser mandskabet bliver til ESL Pro League finalerne i Odense.