Tidligere blev det meddelt at Kobbe vil overtage pladsen som ADC på Team Solo Mid, og nu er det også offentliggjort hvor tidligere TSM ADC, Jesper "Zven" Svenningsen, fremover skal spille. Dette meddeler Cloud 9 på deres twitter. 

Den danske ADC skal fremover spille for Cloud 9, og kommer til at erstatte veteranen Zachary "Sneaky" Scuderi, som har været fast inventar på C9 siden deres LCS debut i 2013. Cloud 9 er kendt for at være et konstant tophold i NA, samt et hold der år efter år har været til at finde ved verdensmesterskaberne. 

Den danske ADC blev kendt igennem sin tid på Origen og G2 Esports. I 2015 opnåede han på Origen en semifinale til Worlds 2015, hvor de røg ud til SKT. I slutningen af 2017 skiftede Zven til TSM, men skiftet blev desværre aldrig til den succeshistorie de fleste havde håbet på. 


Zven nåede sammen med Origen hele vejen til semifinalerne ved Worlds 2015


Ved siden af Zven, på support positionen, kommer tidligere Clutch Gaming support, Philippe "Vulcan" Laflamme, til at spille. Cloud 9 har angiveligt betalt et buyout på 1.5 millioner dollars, for support-spilleren.


Holdet for Cloud 9 i 2020 ser indtil videre således ud:

Toplane: Eric "Licorice" Ritchie 

JungleRobert "Blaber" Huang 

MidlaneYasin "Nisqy" Dincer

ADCJesper "Zven" Svenningsen

Support: Philippe "Vulcan" Laflamme