Det spidser allerede til i ugens ESL Pro League kvalifikation, hvor North i denne uge spiller deres gruppe. I går vandt North en tæt kamp mod BIG, og kunne med en sejr i dag, sikre dem en billet til finalerne i Odense. 

Dagens modstander var G2 Esports, der havde alt at spille for efter at de tabte første kamp til NiP


Kampen startede ud på Train, valgt af North. I går vandt danskerne på selv samme map, men i dag blev en helt anden historie. I første halvleg spillede de to hold lige op med hinanden, men med en lille fordel til North på 8-7. I anden halvleg faldt det hele til jorden for danskerne, der på ct-siden slet ikke kunne finde rytmen. Med 9 ud af 9 runder lukkede G2 kampen 16-8. 

Andet map var på G2's hjemmebane, nemlig Dust2. Over de seneste tre måneder har G2 spillet mappet hele 17 gange, med en win-rate på 72%. Som en tro kopi af første map var første halvleg tæt - 8-7 til G2. I anden halvleg lignede det at North endnu en gang ikke kunne følge med, men med fem runder i streg hen mod slutningen blev det tæt. Desværre blev danskerne skudt ned lige ved målstregen, og tabte 16-14. 


I morgen spiller North deres sidste kamp i gruppen, hvor de møder NiP

Kampen starter kl. 22:15 og kan følges på Twitch. 

ESL Stream