IEM har hævet overliggeren for førstepræmier i turneringer udenfor Blizzards WCS-system. IEM World Championships i Katowice bliver afholdt efter det såkaldte "Winner-Takes-All" format. Dermed kommer hele præmiepuljen på 100.000 dollars til at tilfalde vinderen af turneringen.
Turneringen vil have deltagelse af første- og andenpladserne fra sidste års tre IEM turneringer, der blev afholdt i New York, Shanghai og Singapore, mens fire andre pladser vil blive til delt første- og andenpladserne i de to kommende IEM-turneringer i Sao Paulo og Køln.
Følgende spillere er indtil videre kvalificeret:
- Revival
- Oz
- Life
- Naniwa
- herO
- San
Derudover vil seks yderligere pladser blive tildelt igennem kvalifikationsturneringer i løbet af de næste par måneder. Til sammen vil i alt 16 spillere dyste om den enorme førstepræmie.
Den kontroversielle fordeling af præmiesummen er allerede blevet diskuteret hæftigt i SC2-communitiet - især på SC2s subreddit er bølgerne gået højt. Her bliver IEM, af mange, kritiseret for ikke at splitte pengene op, så flere spillere kan få gavn af præmiepuljen, i en tid, hvor en del spillere er gået ned i løn.
Omkring IEMs bevæggrunde, udtaler Michal Blicharz, Managing Director of Pro Gaming hos ESL (der organiserer turneringen) følgende:
“Every season the IEM was one of the hardest tournaments to win all year. In 2014 we would like to take it to a new level of extreme. True champions are born when they express their talent in the most extreme situations... We wanted to create the most high-pressure tournament this audience has ever seen.”
Turneringen vil blive afholdt fra d. 14. til d. 16. marts i det kæmpestore Spodek Arena, i den polske by Katowice, med en kapacitet på over 11.000 tilskuere.
Få yderligere informationer om turneringen her.