Efter FunPlus Phoenix slog Invictus Gaming i går, var det i dag tid til at finde deres modstander ved dette års finale. Ville det blive G2 Esports - Europas stærkeste hold nogensinde - eller de koreanske giganter fra SK Telecom T1 - spillets mest succesfulde hold.

Skulle resultatet fra MSI gentage sig - hvor de to hold mødtes sidst - ville det blive en god dag for Europa. Sidste år havde vi Caps og Broxah i finalen, og i år vil vi naturligvis gerne sende to danskere videre igen. 


 SK Telecom T1 (1-3)  G2 Esports

Game 1: G2 startede da også serien 1-0, på trods af et mindre godt early game. SKT har altid været gode til at spille omkring deres stærke lanes og skabe tidlige forspring. Mid-game fik G2 dog udlignet, og de begyndte at trade objectives for at kunne siege. Da de fangede Faker omkring Baron, havde G2 pludselig prioritet og selvom de ventede med at engage til Faker var tilbage, blev kampens første 5v5 teamfight vendt til det afgørende push.

Game 2: SKT beviste igen, at deres early game er suverænt. Faker kom godt fra start på sin legendariske LeBlanc, men G2 har dog aldrig været et hold, der bliver skræmt let. Og som i den forrige kamp, begyndte G2 at vågne op omkring mid-game. SKT har altid været kendt som et hold med en stabil og kontrolleret spillestil, mens G2, i det store hele, er det stik modsatte. Dermed giver det også mening, at G2 oftest vil forsøge at overtage kampen når de har ramt deres vigtige spikes.
Hvad de havde succes med under game 1, virkede dog knap så godt på blue side. Især Teddy og Khan imponerede i de senere teamfights. Koreanerne fortsatte det høje tempo, og G2 fik aldrig fundet et ordentlig fodfæste igen. 

Game 3: For første gang under serien, lod G2 Ryze gå til SKT - Faker er 15-1 på Ryze under internationale events. G2 gjorde det derfor til en prioritet at udfordre, og spolere, SKT's early game. Hvor koreanerne havde været foran indtil videre - omkring 10 minutter inde - var game 3 så lige som overhovedet mulig. 
På trods af enkelte lyspunkter for G2, trak SKT foran igen - med Baron Buff sad de for alvor i førersædet. SKT havde dog en dårlig vane med at smide deres første Baron væk. G2 fandt en god fight og vi stod endnu en gang med et lige game. Selvom SKT fortsatte med at sikre sig objectives, var det G2, som vandt samtlige teamfights. Vi har sjældent set Effort og Faker spille så ustabilt - være så out-of-sync med resten af holdet - og det kostede dem dyrt i sidste ende. 

Dermed stod G2 Esports nu med matchpoint - én sejr fra den resterende finaleplads overfor FunPlus Phoenix.

Game 4: Forud for draften, annoncerede SKT, at Mata ville blive skiftet ind. Effort havde haft en forfærdelig serie, og med ryggen mod muren havde SKT for alvor brug for endnu en veteran, der kunne holde hovedet koldt. 

2:40 inde, sikrede G2 allerede first blood - og publikum gik helt amok. Skulle vi læne os op af statistikkerne, var kampen allerede afgjort på forhånd. G2 har nemlig aldrig tabt en BO5, hvor de startede serien med at vinde det første game - man må dog aldrig undervurdere SKT i en forlænget serie.
Traditionen tro, havde SKT endnu et solidt early game. En lang 5v5 fight botlane, satte SKT foran, men store CS forskelle betød, at forspringet ikke var så stort igen. Med kills på de rigtige spillere, gav det dog SKT mulighed for at roame rundt og yderligere forsinke G2's late game. Udskiftningen (Effort for Mata) viste sig at være en god beslutning, men det forhindrede alligevel ikke G2 i at finde favorable fights.

Faker leverede desuden endnu en undervældende præstation, og dette alene skabte åbninger for G2 - de samlede seriens første Baron op. Oven på en neglebider af en fight, fik G2 tvunget sig ud på toppen.

Faker misser dermed hans første finale under et Worlds run


Seriens afgørende teamfight

Efter 34 hårde minutter, fandt G2 Esports den perfekte åbning. Perkz, der var blevet holdt nede hele kampen skuffede ikke da det virkelig gjaldt. 


Med semifinaler overstået mangler vi nu kun finalen. Caps er dermed den første europæiske spiller til at deltage i to Worlds finaler i streg.

FunPlus Phoenix vs. G2 Esports bliver spillet i næste weekend - søndag den 10. november kl. 13:00. 

Kampene kan fortsat følges på Riot Games' officielle twitch-kanal, hvor al dækning af Worlds bliver sendt.