Det amerikanske tv og radio-netværk, NBC, har annonceret et nyt projekt, der kommer til at udforske esport. Projektet er angiveligt landet i skødet på The Big Bang Theory-stjernen, Johnny Galecki, og manuskriptforfatteren, Anthony Del Broccolo, som er kendt fra den samme serie.

Serien, der har fået navnet The Squad, kommer til at handle om en gruppe nye venner (nogle gange fjender), der finder fællesskab gennem deres kærlighed til esport. Såfremt den får grønt lyst, vil serien udforske hvad det betyder endelig at finde sin "stamme", efter man har brugt flere år som outsider
Projektet er endnu ikke bundet til en bestemt spiltitel.

Udover, at Del Broccolo er sat til at skrive serien, vil han også være en executive producer sammen med Johnny Galecki. Det overordnede ansvar ligger dog hos Galecki, da projektet bliver realiseret gennem hans eget produktionsselskab, Alcide Bava Productions.
Siden den tolvte, og sidste, sæson af den populære komedieserie blev afsluttet tilbage i maj, har Galecki fokuseret på arbejdet bag kameraet. Efter at have været en del af historiens længst-kørende (279 afsnit over knap 12 år) multicamera komedieserie, kan man godt forstå hvis han havde brug for noget forandring - det er dog endnu ikke specificeret, om Galecki udelukkende er tilknyttet projektet som producer.

The Squad er heller ikke det første stykke esports komedie, som de store amerikanske netværk har samlet op. I sidste uge annoncerede CBS nemlig, at de har sikret sig rettighederne til en autobiografisk komedie om den tidligere basketballspiller og Echo Fox-ejer, Rick Fox
Dette kommer desuden kun en uge efter, at League of Legends indgik i HBO's serie, Ballers. Serien har Dwayne "The Rock" Johnson i hovedrollen som Spencer Strasmore, en finansiel rådgiver for professionelle sportsudøvere.
Udover cameos fra Fox selv og LCS-vært James "Dash" Patterson, var de nordamerikanske mestre fra Team Liquid også til stede i afsnittet. 

Selvom dette på alle måder er gode nyheder for esportens rejse mod "mainstream underholdning", er der fortsat lang vej op til de traditionelle sportsgrene - i hvert fald når vi snakker TV.