Den store turnering, Starseries i-League season 8, er i dag startet, og North har været i ilden fra start. Danskerne lagde ud med en flot sejr over Mousesports i morges, hvilket betød at de her til aften skulle op imod Vitality om en plads i upper-bracket finalen. Derudover ville en sejr have sikret dem en plads i slutspillet.

Modstanderen var Vitality, der desværre var for stor en mundfuld for de danske løver. 


North |1-2| Team Vitality

Allerede fra første map, på Inferno, kom North i store problemer, på trods af en tæt første halvleg hvor danskerne vandt 8-7. I anden halvleg kunne danskerne nemlig overhovedet ikke finde nogle runder, hvilket gav Vitality en perfekt halvleg på 9-0, og dermed en sejr på 16-8.

Dust2 lagde North igen ud med en fornuftig halvleg, der endnu en gang slutter 8-7 i deres favør. I anden halvleg skulle danskerne bevise at spillet på Inferno ikke ville gentage sig, og denne gang gik det langt bedre. Med flere gode streaks lukkede North kampen 16-12. 

Kampen blev afgjort på Nuke, hvor North tidligere fik klø af Mousesports. Endnu en gang fik danskerne en hård start på mappet, denne gang på deres ct-side, hvor de måtte gå til pause bagud 5-10. I anden halvleg måtte North se sig slået, og Vitality sikrer sig dermed en plads i slutspillet med en sejr på 16-6.


I morgen skal gruppe B spille, hvor Heroic er blandt holdene. Danskerne ligger ud med en kamp mod AVANGAR kl. 12:30. 

Følg med på nedenstående twitch kanaler. 

Stream A

Stream B