Med Gruppe A og B afsluttet, åbnede vi dagen halvvejs igennem gruppespillet. I dag var det så Gruppe C's tur, hvor SK Telecom T1, Royal Never Give Up, Fnatic og Clutch Gaming sad klar.

Ud fra resultaterne den første uge, lignede det en kamp om førstepladsen mellem SKT og RNG. Europæiske Fnatic havde nemlig på ingen måde set imponerende ud, og af den grund, var forventningerne til mandskabet styrtdykket. 

Nordamerikanske Clutch Gaming var også så godt som skrevet ud af turneringen, da de med en 0-3 uge stod med det værst tænkelige udgangspunkt. 


 Royal Never Give Up (0-1)  SK Telecom T1

Som det eneste hold tilbage, med mulighed for at gå 6-0 i gruppen, startede dagen altså med en svær kamp for det koreanske mandskab. Det var heller ikke en nem kamp, da de to hold mødtes i sidste uge, hvor SKT vandt på et snedig backdoor play.

Selvom det virkede som om, at RNG havde et godt tag på kampen, begyndte SKT at spænde ben for kineserne i late game teamfights. Især Khan og Teddy spillede suverænt og fik vendt kampen rundt.

Med denne sejr sidder SKT nu med 4-0 og er dermed garanteret en plads i kvartfinalerne.


 Clutch Gaming (0-1)  Fnatic

Med en 1-2 start på gruppespillet, var det vigtigt for Fnatic at have en god dag. SKT's sejr over RNG gav Fnatic håbet om at holde gang i muligheden for kvartfinaler, men nu var det altså i høj grad op til dem selv at gøre resten af arbejdet.

En hektisk 5v5 start på kampen hvor holdene facecheckede, efterlod Fnatic med et 2-0 forspring fra level 1 af. På trods af, at Cody Sun ikke har spillet én eneste mage i løbet af 2019 var det nede botlane, at Clutch hurtigt begyndte at svare igen.

At kalde kampen for "rodet" er en underdrivelse. Begge hold lavede et hav af fejl, men i sidste ende lavede Fnatic altså færrest. Man kan næsten sige at Clutch forærede dem sejren, efter de forsøgte med en halvhjertet backdoor.


 SK Telecom T1 (0-1)  Fnatic

Selvom kampen på ingen måde var ligeså vigtig for SKT som den var for Fnatic, havde koreanerne alligevel mulighed for, med en sejr, at sikre sig 1st seed i Gruppe C.

Uheldigvis for Fnatic, kom Teddy hurtigt foran på Kai'Sa - en af hans stærkeste champions. Alene på baggrund af CS, begyndte SKT at opbygge en fordel, og Fnatic kunne bare ikke holde trit. Fnatic var dog gode til at spille rundt om Nemesis' zone control på Veigar og dermed havde de pludselig prioritet på objectives. 

Da Fnatic først var kommet i gang sænkede de ikke tempoet. Faker især forsøgte at skubbe igen, men europæerne holdt fast i deres forspring og undgik unødvendige fights. Deres kontrol var suveræn og selvom modstanderen hed SKT, blev de ikke skubbet af kurs på noget tidspunkt.

Oven på Fnatics præstationer ved Worlds, kan man roligt kalde dette for turneringens største upset indtil videre.


 Clutch Gaming (0-1)  Royal Never Give Up

Selvom Clutch blev slået ud af turneringen da de tabte til Fnatic, skete der det, som der normalt sker når et hold ikke længere har noget at tabe. Presset letter og de kan pludselig spille frit - hvilket ofte er synonym med at spille bedre.

Clutch klarede sig overraskende godt på de forskellige lanes, men i 4v4 eller 5v5 teamfights var RNG overlegen. Uzi og Ming spillede suverænt og, på trods af en god indsats fra nordamerikanerne, tog kineserne endnu en sejr.

Clutch formåede altså ikke at give Fnatic en hjælpende hånd. Andenpladsen var dog stadig på spil, da RNG sluttede sig til Fnatic med en samlet stilling på 3-2. 


 SK Telecom T1 (1-0) Clutch Gaming

Clutch mål under denne kamp kan kun have været at undgå 0-6 i gruppespillet. Ind i SKT var det dog noget af en opgave, men kender man spillerne så ved man, at nordamerikanerne altid er klar på en udfordring.

De havde også endnu en mulighed for at påvirke gruppen. Skulle de gå hen og vinde, så ville vinderen af Fnatic vs. RNG have mulighed for at udfordre SKT om førstepladsen.

Mens der var håb for Clutch i deres kamp mod RNG, virkede denne kamp håbløs. Selvom SKT ikke så ligeså stærke ud som normalt, var det stadig nok til at slå Clutch uden problemer.

Dette markerer altså første gang, at et nordamerikansk hold har spillet gruppespillet uden at vinde én eneste kamp.


 Fnatic (1-0)  Royal Never Give Up

Gruppe C skulle altså afgøres under dagens sidste kamp, hvor enten Fnatic eller RNG ville gå videre til kvartfinalerne i næste uge. 

Hylissang fik endelig lov til at spille hans berømte Pyke, som han er 15-4 på over hele hans karriere. Alle spillere på Fnatic kom ud af draft på et comfort pick, men det samme kunne dog også siges for RNG.

6:30 inde i kampen var Fnatic foran 5-1. Et fantastisk early gank botlane blev fulgt op med endnu et, hvor Fnatic spillede fejlfrit. Endnu et kill midlane øgede deres momentum, og publikum i Berlin gik helt amok.

Fnatic valgte derefter at fokusere på scaling, men deres forspring gav dem fortsat prioritet på objectives. Efter de fik sneget en Baron forbi RNG, havde Fnatic værktøjerne til at tænke på end game strategier. 
Oven på endnu en Baron buff, indledte de det afgørende push - og fik endelig åbnet op for RNG's base. Med et massivt forspring, kunne RNG ingenting gøre. 
Rekkles skubber dermed også hans W/L mod Uzi op på 2/9 - hvilket bare understreger hvor svært det har været for europæeren at slå den legendariske ADC. 

Fnatic havde dermed den perfekte dag, med stærke sejre over SKT og RNG. Det er også første gang nogensinde, at RNG ikke er gået videre fra gruppespillet. Denne kamp afsluttede organisationens sjette Worlds.

Det er også første gang nogensinde, at alle tre europæiske repræsentanter er gået videre fra gruppespillet. Det er længe blevet sagt at 2019 er året hvor Europa har de bedste chancer for at vinde Worlds, og hvor perfekt ville det ikke være at gøre det hele på hjemmebane?


På baggrund af dagens resultater, ser stillingen i Gruppe C således ud:

SK Telecom T1 og Fnatic går altså videre til knockout stage, som begynder lørdag den 26. oktober.

Gruppespillet fortsætter igen i morgen fra kl. 14:00. ahq eSports Club og Invictus Gaming åbner dagen, hvor Gruppe D vil blive spillet færdig - og gruppespillet afsluttet.
Kampene kan fortsat følges på Riot Games' officielle twitch-kanal, hvor al dækning af Worlds bliver sendt.