DreamHack Open Rotterdam er skudt i gang, hvor danske Heroic deltager i kampen om 50.000$ til vinderen. Til turneringen spiller 8 hold, hvor et af dem er kvindeholdet Besiktas Esports, der i weekenden får lov til at spille med hvor det er sjovt.
For Heroic bød deres første kamp på en bo1 mod Hard Legion, tidligere kendt som Dreameaters. Mappet var Overpass, og det blev et brag af en kamp for det danske mandskab. Med godt spil fra hele holdet lukkede de kampen overbevisende 16-6, og fortsætter den gode form de har vist siden CadiaN trådte ind i stedet for
BlameF.
Senere møder danskerne AVANGAR i en bo1 om at toppe gruppen. Vinderen af kampen går direkte videre til søndagens semifinaler.
Følg med på Twitch og TV2 Zulu, og husk på at CS på Zulu stadigvæk samlet ind til knæk cancer (se nedenfor).
Støt knæk cancer!
I de kommende uger har Counter-Strike på Zulu, i samarbejde med TV2, fokus på knæk cancer. I den anledning kan man støtte ved at sende et valgfrit beløb til 74 74 17 på mobilepay, og uploade et screenshot af kvitteringen til Twitter, via hashtag #zulucs, eller på facebookgruppen CS:Go på TV2 Zulu. Ved det deltager du automatisk i lodtrækningen af nogle fede præmier!
Det hele kulminerer til det store Knæk Cancer Show på TV2, der finder sted d. 26 Oktober. Under showet vil det samlede beløb fra TV2 Zulu blive præsenteret.
Screenshot eksempel: