Efter en dags pause, var Worlds 2019 tilbage igen - hvor vi fik selskab af holdene fra Gruppe B. De kommende dage vil én gruppe blive afsluttet hver dag, til og med søndag, og vi startede altså med Gruppe B i dag.

Ved dagens start, så vejen til knockout stage lang ud for europæiske Splyce. Med en 1-2 record efter den første uge, ville alle dagens kampe være af yderste vigtighed. Gruppens øvrige hold havde dog heller ikke ligefrem set imponerende ud. Denne bemærkning er primært henvendt til kinesiske FunPlus Phoenix, der på ingen måde har levet op til den hype som de har bragt med sig fra den anden side af kloden.


 GAM Esports (0-1)  FunPlus Phoenix

FPX midlaner Doinb, fortsætter med at være turneringens største spørgsmålstegn. I dag valgte han at spille full-tank Malphite ind i Kled mid - endnu et pick som han selv har populariseret.

FPX' gameplan var uden tvivl at spille omkring Kai'sa, derfor gjorde det heller ikke noget at de tidlige fights ikke helt gik deres vej. Det betød dog at Kiaya på Kled blev super stærk, og en mulig all-in trussel for Lwx.

Efter at have taget Baron fik de lukket kampen uden problemer. Doinb ramte hurtigt et punkt hvor GAM ikke kunne røre ham. Med Zin som den eneste trussel, var det nemt for FPX at opfylde deres win conditions.


 CTBC J Team (0-1)  Splyce

Realiteten for Splyce før dagens anden kamp var, at hvis de tabte til J Team, ville det bedste de kunne håbe på være: en tiebreaker kamp om andenpladsen. Dermed var det en yderst vigtig kamp for det europæiske mandskab.

Splyce startede også bedst ud og selvom de første fights var meget tætte, fik de hurtigt bygget en lille gold lead. En teamfight, der ikke så god ud, blev hurtigt vendt til en Baron for Splyce, da Humanoid havde ramt et vigtigt 3-item spike.
Sammen med Kobbe sad Splyce på enorme mængder damage mid-game, og lukkede kampen på 28 minutter.


 GAM Esports (0-1)  CTBC J Team

Der var også meget på spil for vietnamesiske GAM Esports, da de mødte J Team i dag. En sejr ville holde drømmen om knockout stage i live, mens et nederlag ville eliminere dem fra turneringen. 

GAM var også alt for ivrige efter at samle et win op, og deres aggression blev hurtigt vendt mod dem. På trods af nogle lyse punkter, var J Team overlegen i teamfights og late-game makro. 

Med det, blev GAM Esports altså det første hold til at blive elimineret fra Worlds 2019 Group Stage. De har dog alligevel mulighed for at stikke en kæp i Splyces hjul, når de to hold mødes senere.


 Splyce (1-0)  FunPlusPhoenix

På nær et tidligt first blood til Splyce, var kampens tempo meget lavt. Mens FPX var meget objective orienteret, fortsatte Splyce med at finde fordele gennem deres lanes - de vægter generelt farm højere end meget andet. Deres forspring gjorde dem også i stand til at vinde den første teamfight, hvor de tradede én for fire.

Vi kan dog ikke komme uden om, at sidste gang holdene mødtes, var Splyce også foran de første 25 minutter - med helt op til 7.7k guld. Spørgsmålet i dag var derfor; kunne Splyce vedligeholde - og gerne øge - forspringet mod det kinesiske mandskab. 

Svaret endte med at være ja. Det betød også, at FPX' plads i knockout stage blev bragt i fare. Skulle det ske at Splyce vandt over GAM Esports og J Team slog FPX igen, ville det nemlig bringe os ud i en tiebreaker om førstepladsen - mellem Splyce og J Team - mens FPX ville blive elimineret fra turneringen. 


 Splyce (1-0)  GAM Esports

Med GAM Esports officielt ude af turneringen, havde de på alle måder fået frie hænder. Havde de så tænkt sig at fjolle rundt, eller gøre deres for at vanskeliggøre turneringen yderligere for Splyce?

De havde i hvert fald besluttet sig for at skubbe Kobbe ud af hans comfort zone. Hans valg faldt dermed på Jinx, en champion han kun har spillet tre gange i år - med en 33% win rate. 

GAM lod heller ikke Splyce spille endnu en kontrolleret kamp. De trak dem nemlig ind i en aggressiv fiesta, hvor GAM tydeligvis følte sig mere hjemme end europæerne. Deres evne til at neutralisere kampen købte dem dog tid nok til at scale. Oven på en suveræn Baron fight, fik Splyce vendt kampen på dens hoved. Med endnu en Baron oveni, havde Splyce momentum til at vinde kampen.

Sejren betyder altså, at Splyce er sikret en plads i knockout stage - i turneringens kvartfinaler. Spørgsmålet er nu, om det bliver som Gruppe B's første- eller andenplads. 


 FunPlus Phoenix (1-0)  CTBC J Team

Med Splyce klar i en tiebreaker kamp om gruppens førsteplads, var det do-or-die-time for FPX og J Team. En sejr ville holde liv i drømmen om knockout stage, mens et nederlag ville betyde elimination.

FPX var på ingen måde interesseret i at blive slået ud af turneringen i gruppespillet. Det kinesiske superhold, der ikke har været vant til at tabe forud for Worlds, gjorde alt rigtigt i early game og pludselig så kampen meget ensidig ud. Hvor andre måske ville blive påvirket af presset, begyndte FPX at ligne det hold, der gik 27-3 gennem Spring og Summer Split 2019 i Kina - det hold, som mange har glædet sig til at se i en international turnering.

16 minutter inde lå forspringet på 8k guld og kampen var så godt som afgjort. En bonus for FPX ville være at afslutte kampen inden for 39 minutter. Det ville nemlig sikre dem side selection mod Splyce - altså rettigheden til at vælge om de vil spille på blue eller red side.
Med et forspring på 18k guld, kun 7 minutter senere, var der dog ingen tvivl om at enden var nær for J Team.


Tiebreaker kamp |  FunPlus Phoenix (1-0)  Splyce

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig førstepladsen i en gruppe kan være. Udover at det sender bestemte signaler til modstanderne betyder det også, at man undgår at møde de bedste hold fra de øvrige grupper med det samme. Ved at sikre sig 1st seed i Gruppe B, vil Splyces chancer i næste stadie af turneringen altså være langt bedre. Formatet ændres desuden også drastisk, da holdene kommer til at spille Bo5 (bedst ud af 5) fra kvartfinalerne og frem.

Selvom Splyce slog FPX tidligere i dag, havde kineserne tydeligvis fundet et helt andet niveau frem - noget man allerede kunne se under deres kamp mod J Team. Selvom kampen så tæt ud, er FPX så gode til at spille omkring midlaner Doinb, der altid kan hive en sejr ud af hatten når han kommer foran.


På baggrund af dagens resultater, ser stillingen i Gruppe B således ud:

FunPlus Phoenix og Splyce vil altså gå videre til knockout stage, som begynder fra lørdag den 26. oktober.

Gruppespillet fortsætter igen i morgen fra kl. 15:00Griffin og Cloud9 åbner dagen, hvor Gruppe A vil blive spillet færdig. Kampene kan fortsat følges på Riot Games' officielle twitch-kanal, hvor al dækning af Worlds bliver sendt.