I anledning af League of Legends 10 års fødselsdag har Riot Games offentliggjort en stor mængde information, både omkring nye ting i spillet, men også omkring helt nye spil som er undervejs. 

Et af de nye spil er "Legends of Runeterra" som er et kortspil helt for sig selv. Tidligere i år offentliggjorde Riot også Teamfight Tactics som deres første seperate spil ved siden af League of Legends. 

Allerede nu er der offentliggjort en intro video, samt nogle eksempler på kort der kommer til at være i spillet. Se eksempelvis Demacia kortene nedenfor: 



Se også intro videoen der forklare de basale regler omkring spillet, samt giver et lille indblik i hvordan spillets gameplay kommer til at se ud. 



Ud over Runeterra har Riot Games også lagt op til  både et fighting game, samt et skydespil (Project A) som vi vil se mere til i fremtiden. 

Læs mere om Legends of Runeterra lige her, hvor du allerede nu kan registrere og have chance for at få adgang til spillet meget snart.