Med to dage overstået er vi så småt begyndt at se, hvor de forskellige hold placere sig i forhold til hinanden på den internationale rangliste. Ved udgangen af dagen vil alle hold i Gruppe C og D have spillet mod hinanden, mens holdene i Gruppe A og B fortsat mangler én kamp hver.

Dagen i dag bød på tre interessante matchups, med iG vs DAMWON, FPX vs Splyce og - især - G2 vs Cloud9. 


 Invictus Gaming (0-1)  DAMWON Gaming

Forud for kampen var der allerede etableret et lille rivaleri mellem holdens sololaners. Især TheShy havde udtalt at han ikke bryder sig om at blive sammenlignet med Nuguri. Ifølge ham, spiller hans koreanske modpart på en underlig måde - både hans builds og spillestil irriterer den forsvarende verdensmester.

DAMWON startede bedst ud efter nogle solide ganks fra Canyon. Nuclear blev hurtigt sat foran, og gav dermed holdet prioritet botlane - og dermed på Dragon. Mid-game begyndte iG dog at finde deres vej tilbage i kampen. Det unge koreanske mandskab stod dog imod, og gav iG deres første nederlag i gruppespillet.


 ahq eSports Club (0-1)  Team Liquid

Efter deres nederlag til iG i går, var det vigtigt for Liquid at samle en sejr op mod ahq - og de fleste ville stemple kampen som afgjort på forhånd, med Liquid som sejrsherre.

Early game gik præcis som forventet, men store fejl fra Jensen især, gav ahq rig mulighed for at flippe kampen til deres egen fordel. Med ahq i førersædet i størstedelen af kampen, betød det alverden da Xmithie fandt et perfekt baron-steal. Med Elder Dragon oveni, sad Liquid pludselig med værktøjerne til at vinde kampen alligevel.

På trods af at ahq havde stor succes med at fange Jensen og Doublelift, gik det op for dem hvor stærk Impact var blevet 41 minutter inde. Oven på et afgørende double-kill fik Liquid lukket en meget tæt kamp. 

Det kunne dog have set meget anderledes ud, da Liquid faktisk havde planlagt at banne Rumble. Pga. en sprogfejl i CoreJJ's klient, kunne han dog ikke finde ham i tide. Liquid blev ikke tildelt et remake af dommerne.


 FunPlus Phoenix (1-0)  Splyce

Det bedste hold fra Kina, FPX, ledte stadig efter deres første win ved turneringen, da de mødte Splyce i dagens tredje kamp. Stilistisk set, er FPX og Splyce direkte modsætninger. FPX foretrækker at spille hurtigt og risikabelt, mens Splyce oftest læner sig op af champions, der kan scale sig igennem kampene.

På blot tre minutter, havde FPX også allerede sat et meget højt tempo for kampen. Splyce lykkedes dog hurtigt i at bruge deres aggression mod dem, og et perfekt botlane-dive sikrede europæerne tre kills. Midlaner Doinb havde dog sikret sig Ryze, som han gik 7-0 med under Summer Split.

Dagens andet baron steal åbnede kampen op for FPX. Oven på Doinb's forspring og skarpe movements fra Lwx, tog holdet fem skridt frem, mens Splyce tog fem tilbage. Den efterfølgende teamfight ledte til det afgørende push for FPX. 


 CTBC J Team (0-1)  GAM Esports

GAM samlede en comp, hvor de kunne flyve ind i hovedet på J Team gang på gang. Deres strategi ændrede sig ikke i løbet af de næsten 40 minutter, og det virkede for dem, da J Team ikke kunne finde ud af at spille mod det.

Med det, sidder alle hold i Gruppe B på en 1-1 score. 


GRIFFIN (1-0)Hong Kong Attitude

Dagens femte kamp bød på en oplagt mulighed for koreanske Griffin, til at sikre deres første sejr ved turneringen. 

Et katastrofalt invade satte dog Griffin tre kills bagud, før lane-phase overhovedet kunne starte. De fleste hold ville falde tilbage til at spille sikkert i Griffins situation - men Griffin er ikke ligesom de fleste hold.

Selvom deres planer for early game blev spoleret beviste Griffin, at de er det bedre hold mellem de to. 


 G2 Esports (1-0)  Cloud9

En af gruppespillets mest ventede kampe for vestlige fans, skulle runde dag 3 af. Som en af turneringens favoritter, var det ikke overraskende at de fleste spåede G2 til at vinde - især da C9 valgte at skifte MVP og veteran, Svenskeren, ud med Blaber.

 Med G2 i et game, er der altid lagt op til en hel del aktion. C9 matchede dem dog i dette, og der blev hurtigt fordelt en god mængde kills. Mens G2 samlede fordele i mid- og botlane, trak C9 foran i toplane og junglen.

Uden Svenskeren, begyndte C9's makro dog at falde sammen efter early game. G2 begyndte hurtigt at diktere kampen, og tvang C9 ud i en meget reaktiv spillestil. 

Derefter gik det stærkt og kampen var færdig inden for 25 minutter - hvilket er gruppespillets hurtigste kamp indtil videre. G2 så skræmmende ud og vi spekulerer dermed på, om de kan gøre 2017 Longzhu Gaming kunsten efter, og slutte gruppespillet 6-0. 


Dagens bedste teamfight

Team Liquids kamp mod ahq gik hen og blev en langt større udfordring for det nordamerikanske hold, end de fleste forventede. Dermed var det afgørende for kampen, da Impact vendte den sidste teamfight ene mand. 


Udover at zone tre personer selv, betød hans double-kill også at Liquid vandt teamfighten - og dermed havde antallet til at afslutte kampen.


Dagens resultater efterlader os med følgende stillinger i grupperne:

Gruppespillet fortsætter igen i morgen fra kl. 15:00, hvor Royal Never Give Up og Fnatic åbner dagen.
Kampene kan fortsat følges på Riot Games' officielle twitch-kanal, hvor al dækning af Worlds bliver sendt.