De første to dage af group-stage til Worlds 2019 er færdig, og alle danskerne har hermed spillet mindst én kamp. Med danskere spredt ud på fem forskellige hold er der mange resultater at holde styr på, men vi vil alligevel give det et forsøg. 

I går startede hele group-stage ud med et brag af en kamp mellem Fnatic og SKT, hvor Broxah og co. desværre måtte lide turneringens første nederlag. Herefter gik det bedre for nogle af de andre danske spillere da både Team Liquid og Splyce formåede at vinde deres kamp. 

I dag skulle Fnatic igen spille dagens første kamp, denne gang mod Clutch Gaming, hvor det gik bedre. På trods af en lang og hård kamp hev Fnatic turneringens første sejr i hus, og er derfor stadig fint med i deres gruppe. Også G2 Esports har været i aktion, og er det eneste hold til turneringen som har to danskere på holdkortet. Modstanderen var koreanske Griffin, der blev kørt fuldstændig over af CapsWunder og co. 

Stillingerne i de fire grupper ser således ud efter dag to:



Alle fem hold med danskere er stadig fint med i turneringen, og alle har chance for at gå videre. 

Worlds fortsætter igen i morgen, hvor man kan se frem til seks kampe mere. Kampene starter fra kl. 15:00 og kan følges på Twitch. 

Riot Games Twitch