Førstedagen af den anden uge i den europæiske udgave af LCS blev skudt i gang torsdag d. 23. januar. Syv af de otte deltagende hold slog panderne mod hinanden, alt imens Fnatic overnatter på tabellens førsteplads med fire wins i baghånden.
LCS EU Season 4 Spring Season - Week 2 |
Tid |
|
Resultat | ||
Millenium | vs. | Alliance | 19:00 |
|
00 - 01 |
ROCCAT | vs. |
SUPA HOT CREW XD |
20:00 |
01 - 00 |
|
Copenhagen Wolves |
vs. | Millenium | 21:00 |
01 - 00 |
|
Gambit Gaming |
vs. |
SK Gaming |
22:00 |
01 - 00 |
Millenium vs. Alliance
De nye drenge i klassen, Froggen og Wickds Alliance, led en hård start på denne sæsons LCS. Uden at hive en eneste sejr hjem ud af fire mulige, befandt holdet sig på tabellens nederste hylde med sølle nul point ved kampstart. Dog fik holdet med blod på tanden og benhård viljestyrke vendt den onde cirkel og hev tre point i hus mod Millenium.
Forsigtigheden og det latente forventningspres lå dog også som en tung dyne over Alliance ved kampstart. Alle fem stod ret i vante positioner i ly af tågen, for at undgå uventede overraskelser, som måtte ryste de tidlige minutter og sende efterchok langt ind i opgøret. Forsigtigheden blev dog for en kort stund udbyttet med en mere agressiv mentalitet og firstblood faldt også til Alliances fordel, da support Nyph får pillet Aranea ud mellem Creaton og Jree.
Efter et kvarters spil lignede det dog et mindre comeback fra Millenium. Jree trækker Tibbers op af hatten og fyrer den af mod Shook som følge af et offensivt flash-burn, hvorpå Creaton formår at samle creditten op.
Til det 25. minut havde Millenium dog også den dominerende overhånd på tavlen, mens Alliance undervejs havde formået at skrabe mest global gold sammen fra drager og en baron ved det 26. minut. Denne var da også med til at besegle sejren, som svøbte sig som et helende plaster på den hårde dom fra første uge, hvor det omtalte "super team" floppede fatalt og mildest talt lignede alt andet en bejlere til forårets trone.
Læs mere om kampen her og se ligeledes picks and bans!
Roccat vs. Supa Hot Crew XD
Team Roccat, det polske hold der længe har luret i udkanten af den professionele scene, overraskede endnu en gang under torsdagens opgør mod SHC. Med Overpow på Mordekaiser i midten, klingede det muntert af sidste rundes Teemo-pick på den amerikanske scene. Det viste sig dog at fungere formidabelt mod Moopz på Morgana i midten og det resterende SHC mandskab, der målløst måtte se til, mens det polske maskineri formåede at pille dem fra hinanden med rutinerede hænder.
Supa Hot Crew havde det stærkeste early game med både Namis bubble og Morganas binding til rådighed i level 1. Det fik polakkerne til at gå stille med dørene, og påpasseligheden indfandt sig. Der kom da heller intet firstblood før uret tikkede mod de ti minutter, hvor Xarus måtte lade livet til svenske Mimer i toppen. Den unge ADC MrRallez fulgte op på optrinnet, ved at tage Celaver ned i banens nederste lane blot få sekunder efter, hvorpå Supa Hot Crew øgede deres spinkle forspring.
Polakkerne halsede efter det unge mandskab, der i fuld fart stormede mod de tre point. Det lignede også længe, at det var udfaldet af kampen, men Roccats rutinerede sammenspillethed sejrede alligevel efter 50 minutters intens kamp, spækket med hårdtslående teamfights hvor polakkerne trak sig som sejrherrer fra størstedelen og altså snuppede de tre point foran snuden af Supa Hot Crew.
Læs mere om kampen her og se ligeledes picks and bans!
Copenhagen Wolves vs. Millenium
Millenium skulle ved deres anden kamp forsøge at samle sig mod ulvene, der i første uge gik 2 - 2.
Milenium havde forinden kampen mistet retten til et ban, da Aranea forlod en kamp før tid i et tidligere opgør. Det lod et frygtet pick være åben til Cowtard, nemlig Kassadin. Kerp kastede sig ud i et counter-pick på Talon, og det begyndte da også ganske udmærket for Millenium. I toppen erhvervede de sig firstblood, og satte sig dermed i front mod Copenhagen Wolves. Trods den dramatiske begyndelse, bød de efterfølgende ti minutter på dødvande.
En række uheldige situationer balancerede kampen på en spids, og en bekymrende uro krøb over begge hold. De nervøse takter kulnimerede, da Youngbuck blev fanget i tri-bushen på den blå banehalvdel, hvortil Unlimited på Karma ligeledes måtte lade livet. Det gav Millenium frit spil i Summoners Rift og de slog dragen ihjel for at øge deres forspring.
Det lignede dog også længe et nederlag til Copenhagen Wolves; men mid-game tager spillet en drastisk ændring, og ulvene får pillet Millenium fra hinanden lidt efter lidt og udbyggede derfra deres forspring, hvilket i sidste ende bød på endnu tre point til ulvene.
Læs mere om kampen her og se ligeledes picks and bans!
Gambit Gaming vs. SK Gaming
Det russiske powerhouse tog kampen op mod et ustabilt SK-mandskab, der siden Dreamhack Winter i november har lidt under dybt svingende præstationer - specielt et vaklende early-game.
Russerne får da også lagt et tungt pres i kampens tidlige minutter med undtagelse af bot-lanen, hvor Darien overtog Genja og Edwards plads, så de istedet skulle stå ansigt til ansigt med Fredy112 på Tristana.
Der skulle alligevel gå 11 minutter før firstblood faldt i hænderne på Gambit Gaming, da danske Dennis "Svenskeren" Johnsen måtte lade livet til Alex Ich på en livlig Le Blanc, eskorteret af Darien og Edward på midten. Russerne får langsomt udbygget deres forspring ved at samle objectives op på tværs af mappet. Sultne efter point på kontoen forsøger det internationale mandskab at udfordre russerne, men må efter 42 minutters kamp se sig slået. Specielt Darien udmærkede sig på Dr. Mundo, mens Genja også viste formidable takter på Jinx og sluttede af med et quadra kill i SKs fountain.
Læs mere om kampen her og se ligeledes picks and bans!
I aften går det atter løs, når der igen duelleres på Summoners Rift.
LCS EU Season 4 Spring Season - Week 2 |
Tid |
|
Resultat | ||
Alliance | vs. |
Copenhagen Wolves |
19:00 |
|
01 - 00 |
ROCCAT | vs. |
Gambit Gaming |
20:00 |
01 - 00 |
|
fnatic |
vs. |
SUPA HOT CREW XD |
21:00 |
01 - 00 |
|
Millenium |
vs. |
SK Gaming |
22:00 |
01 - 00 |
Riot Games vil endnu en gang levere stream aftenen igennem.