Finalen til ESL One New York er netop slut. Turneringen har budt på flere overraskelser, og svar hvad angår verdenstoppen.
Finalen var en bo5 mellem danske Astralis og EG - to hold der tidligere i turneringen mødtes, hvor EG vandt 2-0 over et par tætte kampe.
Astralis |1-3|
Evil Geniuses
Inferno
Finalen startede ud med en skræmmende præstation fra EG. Mappet var Inferno, og skulle på papiret ligge til danskerne. Det gik dog helt modsat efter at EG dominerede, og gav ikke danskerne chancen for at få et ben til jorden. Med en EG føring på 13-2, ved pausen, var der absolut intet at rafle om. EG lukkede første map 16-3.
Dust2
På Dust2 var der en masse Astralis skulle bevise og indhente. Hurtigt stod det klart at mappet ikke blev ligeså dominerende fra EG, men det var stadigvæk en svær kamp for det danske mandskab. Ved halvleg var Astralis knebent foran med 8-7, og et stykke hen i anden halvleg lignede det en dansk sejr. Desværre fandt EG igen det helt gode spil frem, og formåede at hive kampen tilbage til en sejr, 16-12.
Train
Train var et must win for danskerne hvis de skulle gøre sig noget håb om at komme tilbage i finalen. Igen startede kampen tæt ud, med kun én runde til forskel ved pausen i EG's favør. Heldigvis for Astralis havde de den stærke ct-side tilbage, men det var ikke nok til at slå et afgørende hul. Kampen endte 15-15 i regulær spilletid, og måtte ud i to gange overtid før Astralis lukkede mappet 22-20.
Nuke
På Nuke var der brug for en god dansk start for at holde momentum. Desværre blev det ikke til den ønskede start, da Astralis taber pistolrunden, og hele tiden skulle jagte. Ved pausen kunne Astralis se sig selv bagud med 7-8, hvilket ikke blev meget bedre i anden halvleg, hvor Astralis var på den svære t-side. Med solidt ct-spil lukkede EG finalen med cifrene 16-8.
Allerede på tirsdag kan man følge aftenens to hold igen, samt 14 andre, til den store DreamHack Malmø turnering.
Astralis spiller allerede deres åbningskamp kl. 12:00 på tirsdag. Derudover kan man også se frem til at se North og Optic.