Da G2 Esports vandt deres sjette LEC titel for godt tre uger siden, stod det klart for fans verden over, at regionen aldrig har haft en bedre chance for at vinde Worlds. Som vindere af den seneste internationale turnering, kan holdet træde ind i turneringen med en god mængde selvtillid.
Spillerne fulgte finalen op med en masse interviews hvor de diskuterede serien mod Fnatic, deres tanker om Worlds og modstanderne. Èn modstander, som blev ved med at dukke op, var det hold de lige havde besejret: nemlig Fnatic. Oven på G2's internationale succes ved MSI tidligere på året, havde mange måske forventet at de ville udpege hold som SKT eller iG, som værende den største trussel. Den titel gav de dog til deres europæiske rivaler.
Især Fnatics botlane indhenter store mængder af ros fra det europæiske superhold. Kort efter finalen var overstået, kunne Perkz ikke lade være med at vise sin respekt for Rekkles og Hylissang:
.@G2Perkz: "I think Fnatic is the best team I've played against, so kudos to them, they're really good. I've played against all the international bot lanes and Rekkles and Hylissang are a lot better than them, that says a lot for Europe and I'm really hyped for Worlds". pic.twitter.com/Xgvc77GLqx
— Fernando Cardenete (@fercardenete) September 9, 2019
At blive vægtet højere end botlanes som Uzi/Ming og Teddy/Effort/Mata er ikke så ringe endda. Og igen, på baggrund af G2's seneste succes, bør denne udtalelse ikke tages let. De ved efterhånden hvad de taler om.
Mikyx bakkede også Perkz op i et interview med The Shotcaller. På baggrund af LEC finalen alene, synes han det er tydeligt hvor stærk Fnatic er. På trods af at han ikke selv mener han spillede godt under finalen, var han begejstret over at holdene trak hinanden ud i fem kampe. Han synes de tidligere finaler var alt for hurtige, mens denne var intens og virkelig sjov.
They are probably the best team we've played so far in a best of five. I think SKT was pretty good too, but we still felt like we would win the best of five against SKT.
Når Mikyx skal udpege kilden til Fnatics styrke, falder fingeren også på Rekkles og Hylissang. Han oplevede selv under finalen, hvor hurtigt de to spillere kan gøre kampen sur for deres modstander.
Especially their botlane played really well. They caught me off-guard a lot compared to other botlanes that I played, even internationally.
Frem mod Worlds kommer G2 naturligvis til at flytte fokus til holdene i deres gruppe, der indtil videre tæller Griffin og Cloud9. Alligevel kan Mikyx ikke lade være med at håbe på en EU vs. EU finale ved verdensmesterskabet:
Keep your heads high and see you in the World Final hopefully. We have a pretty good shot at winning it all.
Vi kan ikke komme udenom at i år er dømt til at blive EU's år. På nær FunPlus Phoenix, der fortsat er en ukendt størrelse, kommer der ikke hold som både G2 og Fnatic ikke kan slå. Det har de jo gjort før.