Efter et ærgerligt nederlag til Astralis tidligere på aftenen var der ingen chance for at få begge danske mandskaber videre til semifinalerne. Derfor måtte Astralis og Optic op imod hinanden endnu en gang, i en afgørende bo3. 

Ligesom i åbningskampen var det Astralis der viste sig som det bedste hold, og dermed er Optic ude af turneringen. 


Astralis |2-0| Optic Gaming

Nuke

Kampen startede ud på Nuke hvor Astralis fra første runde viste at de var kommet for at spille. Der skulle gå 8 runder før Optic kom på tavlen, men mange runder blev det ikke til. Astralis gik til pause med en stor føring på 12-3. 

I anden halvleg får Optic i et kort øjeblik lov til at have overtaget, men hurtigt satte Astralis tempoet op og lukkede kampen. Astralis vandt første map 16-6. 

Dust2

Igen i aften skulle de to hold ud på Dust2. I går spillede de to hold selv samme map, hvor Astralis vandt med hele 16-1. 

I aften gik det bedre for Optic, men det var stadig et map der bar præg af dominans fra Astralis. Efter de første 15 runder kunne Astralis gå til pause med en føring på 10-5. 

I anden halvleg skulle der ske noget drastisk før at Optic kunne komme tilbage i kampen om semifinalepladsen. På trods af at Optic gav alt hvad de havde var der intet at stille op mod Astralis som bare må anses for at være Optics kryptonit til denne turnering. Astralis lukkede kampen med cifrene 16-7.


I morgen spiller Astralis deres semifinale hvor de møder Team Liquid

Kampen starter kl. 19:00 og kan både følges på Twitch og TV2 Zulu. 

ESL Stream