I går aftes spillede både Heroic og Optic igen til IEM Beijing kvalifikationen. Begge hold startede turneringen ud med at tabe deres åbningskamp, hvilket satte dem i en knald eller fald situation. 


Først var Optic i ilden, hvor de mødte ex-Epsilon. En kamp som Optic var klare favoritter til, hvilket de også bekræftede efter første map som de dominerede 16-2. De to efterfølgende maps gik knap så godt, og ender derfor med at være endestationen for Optic i kvalifikationen. Danskerne taber de to sidste maps med cifrene 11-16 og 9-16. 

For Heroic gik aftenen heldigvis bedre. Danskerne spillede mod en noget mere overkommelig modstander, nemlig holdet One More Time. Med næsten 80 pladser mellem de to hold på verdensranglisten viste Heroic at de var niveauer bedre, og vinder kampen i to maps med cifrene 16-4 og 16-12. 


Med Optic ude af kvalifikationen har vi nu kun Heroic tilbage blandt de danske hold. Derudover er Karrigan med Mousesports også fint med - de er nemlig allerede videre til semifinalerne. 

Heroic spiller endnu en knald eller fald kamp i aften, hvor de igen møder GamerLegion, der tidligere slog dem 16-0. Vinderen af den bo3 får en plads i semifinalen. Kampen spilles kl. 20:30.