Henover weekenden blev en af de hidtil største Apex Legends turneringer, den såkaldte Preseason Invitational, afholdt. 80 af verdens bedste hold stod klar i Krakow, Polen, hvor $500.000 var på spil.

På trods af at spillet slog mange rekorder da det blev udgivet tilbage i februar, har det endnu ikke formået at etablere sig som en vigtig titel inden for esport. Det skal dog ikke forhindre spillets udgiver, EA, i at holde gang i interessen ved at arrangere deres egne turneringer.
Organisationer som TSM, NRG og Fnatic havde sendt deres hold afsted til turneringen, hvor førstnævnte løb med guldet og $105.000.

Turneringen forløb dog ikke uden problemer. Allerede på andendagen begyndte enkelte spillere at anklage andre for at sabotere eventet. TSM's egen Jordan "Reps" Wolfe var den første til at lufte sine bekymringer på Twitter, hvor han også advarede de øvrige turneringsdeltagere:

Han fulgte dette tweet op med en forklaring af det egentlige problem. For mens flere hold allerede var blevet slået ud af turneringen, havde nogle af dem sørget for at rode i computerindstillingerne før de forlod eventet. Til større turneringer som denne, hvor mange hold deltager, foregår det oftest i grupper. Det betyder at flere forskellige hold - flere forskellige spillere - kommer til at bruge de samme computere.

Problemet lå ikke i selve spillets indstillinger, da man jo har hver sin account, men derimod i computernes skærm- og enhedsindstillinger. Her var skærmene blevet sat til 60 hz (selvom de alle er 144 hz), gjort meget slørede og mouse acceleration var slået til.
Sammen kan sådan nogle ændringer gøre det meget svært at spille spillet på højt niveau. Spillet køre ikke ligeså flydende og ændringerne til musen kan være katastrofal i et FPS spil.

Andre professionelle var hurtigt ude og bakke Reps op, mens de delte lignende oplevelser. Tyler "Sickks" Clark, fra Pittsburgh Knights skrev:

Tidligere Overwatch pro - nu på Team Liquids Apex Legends hold - Lucas "Mendokusaii" Håkansson, løb også ind i problemet med hans holdkammerater:

EA har ikke selv kommenteret på problemerne, på trods af at eventet nu er overstået. Ingen er blevet anklaget eller stået frem i forbindelse med sabotagen. 

For de professionelles skyld, håber vi at der bliver taget nye forholdsregler for at undgå lignende problemer i fremtiden.