Med de respektive ligaers regionale sæson overstået, bliver vi nu kastet ind i endnu en intens off-season. År-efter-år bliver tiden mellem Summer Playoffs og Worlds - og gerne op til en måned efter - brugt til scouting og udskiftninger af holdenes spillere. Over 50+ af spillerne i de fire største regioner, har nemlig en kontrakt, der udløber til november (mere præcist mellem den 16.-19. november). Det betyder ikke nødvendigvis at alle spillerne skal ud og finde nye "hjem", da mange af dem vælger at genforhandle kontrakten med det samme hold. 

Dette off-season vindue har altid givet anledning til en masse rygter, theory crafting og - alt i alt - gode diskussioner og debatter. "Hvad nu hvis det her hold samlede den her spiller op" eller "Det er på tide at han prøver lykken i en anden region"

Mens nogle af regionernes bedste hold, bl.a. G2, Fnatic, Team Liquid, C9 og Griffin har allerede "låst" deres roster de kommende år, kan det samme ikke siges for holdene i midten - og på bunden - af ranglisterne.

Herunder har vi samlet de mest interessante free agents fra LEC, LCS, LCK og LPL.

*Antal dage er udregnet ud fra start- og udløbsdatoen for spillerens kontrakt

Det kommer måske som en overraskelse at tre af de hold, der fortsat kæmper for den sidste plads til Worlds, har spillere med en kontrakt, der endnu ikke er fornyet. Der er ingen tvivl om at Origen, Schalke 04 og Splyce er stabile hold, men resultatet af LEC Regionals kan komme til at have stor indflydelse på hvorvidt de nævnte spillere er sikret en fremtidig plads eller ej. 
Personligt kan jeg ikke forestille mig at en spiller som Upset forlader Schalke. Som holdets bedste spiller - og det kan ikke diskuteres - har han på alle måder bevist sit værdi. Og det virker ikke som om at der er andre hold, der vil kunne give ham de samme muligheder som han har hos Schalke - selv ikke i udlandet.
Fremtiden for de øvrige free agents tør jeg dog ikke sige noget om. Off-season begynder først for alvor i næste uge, når Regionals er overstået, og meget kan ske endnu. 

Der er ingen tvivl om at ét navn stikker ud her på listen. Efter mere end seks år ved TSM, ligner det endelig at Bjergsen kigger efter nye muligheder. Efter to skuffende år - ingen titler og to Worlds uden den velkendte organisation - giver det uden tvivl mening for den danske midlaner. Manglen på en stabil jungler kan også kun have bidraget til de interne frustrationer. Det mest populære rygte lige nu, er et muligt skift til 100 Thieves. På trods af en knap så god Summer Split, viste holdet et højere niveau hen mod slutningen. Der er desuden ingen tvivl om, at deres svageste led er midlane. Bjergsen ville ikke have problemer med at overtage for Soligo og Ryu, og hive holdet op på et helt nyt niveau. Men igen, det er udelukkende et rygte startet af fans.
En anden dansker, der også kunne tænkes at fiske efter nye muligheder er Zven. Siden hans skift fra G2 Esports, har han lignet en skygge af sig selv. Mange fans har kommenteret på den åbenlyse nedgang i hans humør og hvordan det afspejles i hans niveau. Jeg ville elske at se ham tilbage i Europa, hvor han forhåbentlig kan genfinde sig selv. 

Det er også værd at nævne, at med opløsningen af Echo Fox, står hele deres roster nu uden hold. Det tæller altså Lourlo/Solo, MikeYeung, Fenix, Apollo og Hakuho. Holdet havde længe forsøgt at sælge deres plads i ligaen, men da de ikke havde held med dette, valgte LCS selv at opsige dem. Pladsen forventes naturligvis at være solgt før Spring Split 2020 begynder.

Selvom der er fire SKT spillere på listen, bør man kun fokusere på Mata. Khan, Clid og Faker har alle været afgørende for holdets succes under Summer Split, hvor de slog Griffin i finalen og sikrede sig direkte adgang til gruppespillet ved Worlds. Meget af dette blev dog gjort uden Mata, der trådte til side for godt to måneder siden. Det er i stedet Effort, der har fungeret som primær support, hvilket altså åbner op for et muligt skift for den tidligere verdensmester. For lige at nævne Faker igen, så er der ikke mange, der tror at han nogensinde forlader SKT. Som del af så succesfuld en franchise, hvor han også grundlagde hans status som den bedste spiller nogensinde, er der ingen tydelige grunde til hvorfor han skulle have lyst til at søge væk.
Efter et katastrofalt år, kommer det ikke som en overraskelse at en spiller som Smeb endnu ikke er låst fast til 2020. Som tidligere udfordrer til positionen som verdensetter, har hans status bestemt lidt under manglen på resultater. Det samme kan siges om Deft, der - sammen med resten af Kingzone DragonX - endnu ikke har genforhandlet sin kontrakt. Et hårdt nederlag til DAMWON Gaming i Regionals finalen, knuste hans drøm om endnu et Worlds. Kingzone er dog et stærkt hold, og jeg forventer ikke at Deft - eller Cuzz - kommer til at spille for et andet hold når vi når Spring Split 2020. Hans øvrige holdkammerater er jeg dog ikke sikre på.

Clearlove og Uzi har længe været synonymer for kinesisk League of Legends - i hvert fald for mit vedkommende. Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at Uzi fortsætter resten af karrieren hos RNG. Som organisationens ansigt udadtil, har han sikret sig en fordelagtigt position. Holdets dybdegående viden i forhold til hans igangværende kamp med skader, er også essentiel i forhold til at han fortsat kan spille på det højeste niveau. Clearlove derimod, har ikke spillet en kamp for EDward Gaming siden Spring Split Playoffs, hvor han blev afløst af den 17-årige Jiejie. Med snart seks år hos organisationen, er spørgsmålet om den 26-årige veteran stadig har motivationen til at være den bedste, eller om det er blevet tid til at indstille karrieren. For godt to måneder siden valgte en anden prominent kinesisk jungler nemlig at trække stikket. Med hans kun 23 år, følte Mlxg at han havde opnået det han kunne. Men har Clearlove det på samme måde?
Listen kunne godt have været tre navne kortere idet at jeg forventer at Kuro fra Bilibili Gaming og Gimgoon/Lwx fra FunPlus Phoenix får fornyet kontrakten inden længe. Den koreanske midlaner er grunden til at Bilibili fortsat er et top fire hold, mens FunPlus Phoenix både placerede sig som nummer et under Summer Split og vandt Summer Playoffs kort efter - resultater, som burde tale for sig selv.


Vi går med andre ord en meget interessant tid i møde. Mens vi venter på at Worlds 2019 skal begynde, er der rig mulighed for at spekulere på de mange dygtige spilleres fremtid. Og som vi ved fra tidligere sæsoner, så kan én udskiftning være forskellen mellem succes og fiasko.