Der var ikke mange, som havde levnet amerikanerne en chance, når de skulle møde Titan eSports, men selvom franskmændene kæmpede til det sidste blev det iBUYPOWER og især Tyler "Skadoodle" Latham, som løb med sejren.

Turneringen forløb i starten som forventet. Favoritterne sejrede, mens de tre hold, som var spået de nederste pladser, måtte pakke deres grej sammen og tage plads på tilskuerrækkerne først. MouseSpaz og Homeless dog en runde før United5, som dermed ender på en fjerdeplads.

Turneringen var nu kogt ned til tre hold, hvor to af dem, compLexity og iBUYPOWER, skulle møde hinanden i foreningsfinalen. Førstnævnte havde netop været millimeter fra at slå Titan eSports i finalen af upperbracket, men franskmændene endte med at trække det længste strå. Det endte dog med at blive et nervepirrende opgør, hvor foreningsfinalen mellem de to nordamerikanske hold bølgede frem og tilbage. iBUYPOWER viste dog størst overskud i de afgørende situationer og snuppede en 2-1 sejr.

Nu ventede Titan eSports i finalen med en speciel map struktur. Der skulle under alle omstændigheder spilles en BO3 kamp. Hvis iBUYPOWER vandt denne, skulle der spilles en mere, hvorimod franskmændene blot kunne nøjes med at vinde en BO3 kamp. Potentielt seks maps hvilket åbner op for fejl hos begge mandskaber efter flere timers intens skyderi.

Det blev dog kun til fem styks, men hold nu op en affære det udviklede sig til. Amerikanerne vandt det første BO3 sæt 2-0 og franskmændene skulle nu for alvor finde deres flotte spil frem. Dette gjorde de ved at vinde 19-15 i første map af det andet BO3 sæt, men herefter trak iBUYPOWER fra. En rimelig sikker sejr på nuke betød at holdene skulle ud i det sidste og afgørende map, inferno. Som gennem hele kampen var især Skadoodle i sit es, og han pillede nærmest Titan eSports fra hinanden i flere situationer. Ved stillingen 15-11 i iBUYPOWERs favør begyndte franskmændene det, der lignede et comeback. Men i runde nummer 30 blev favoritterne fra Frankrig taget med bukserne nede, da de to tilbageværende spillere stormede mod B-site. Hvad de ikke havde opdaget var, at Sam "DaZeD" Marine var roteret hele vejen over til A med bomben, mens han havde en medspiller i CT-spawn. Titan eSports var virkelig oppe mod tiden nu og endte også med at tabe 2on2 situationen, hvilket gav den endelige sejr til iBUYPOWER.

ESEA Invite LAN-finaler - Finalen

Map

Resultat
Titan eSports vs. iBUYPOWER BO6(2x BO3) 1 - 4

Palceringerne ser ud som følger.

1. iBUYPOWER (101.000 DKK)

2. Titan eSports (44.000 DKK)

3. compLexity (22.000 DKK)

4. United5 (13.500 DKK)

5-6. MouseSpaz (8.000 DKK)

5-6. Homeless (8.000 DKK)

Det var det sidste fra Gaming.dk om årets første event, der altså bød på en rigtig stor overraskelse. Titan eSports skal nu se om de kan rette op på deres spil inden EMS One Katowice.