I dag går vi ind i den afgørende fase af Berlin Majoren, nemlig "Champions Stage". Med kun otte hold tilbage skal der nu findes en vinder, og det er kun de bedste af de bedste der står tilbage. I top 8 står mange af de hold vi forventede, men også et par outsiders som mange nok ikke havde med i deres pick ems.
Vi er også nået til det stadie hvor TV2 Zulu træder ind i turneringen, og giver os den bedste danske dækning af kampene. TV2 Zulu dækker kvartfinalerne, semifinalerne og selvfølgelig finalen på søndag, hvor vi alle håber at danske Astralis er med.
Bracket for Champions Stage ser således ud:
Dagen i dag starter ud med ENCE vs. Renegades, efterfulgt af Vitality vs. AVANGAR.
I morgen bliver de to sidste kvartfinaler spillet, hvor vi især kan se frem til braget mellem Astralis og Liquid, som de fleste nok havde spået først ville møde hinanden senere i turneringen. Nu skal giganterne allerede op imod hinanden i kvartfinalerne, hvilket giver plads til andre hold i semifinalerne/finalen.
De første semifinaler kan følges fra i dag kl. 15:00 på både Twitch og TV2 Zulu.
I morgen forventes Astralis kvartfinale at starte kl. 18:30.