Astralis har netop spillet om en direkte plads videre til top 8 i Berlin. Efter at have vundet begge deres kampe de seneste dage, havde danskerne sat sig i den position alle hold drømmer om. Dagens modstander var NRG, der i går slog verdensetterne Liquid, og sluttede derfor også dagen med en score på 2-0. Kampen var en bo3, og blev en spændende en af slagsen. 


Astralis |0-2| NRG

Train:

Kampen startede ud på Train, hvor de to formstærke hold leverede en utrolig tæt kamp. Mappet startede klart bedst ud for NRG, der tromlede afsted på T-siden. Ved halvlegen var de foran med hele 10-5, og lignede et hold der var ved at give danskerne tørt på. 

Heldigvis for de danske fans var Astralis ikke klar til at smide håndklædet i ringen, og med 7 runder i streg, havde de lige pludselig overtaget. Astralis stod ved stillingen 15-11 til at lukke kampen, men med fire runder i streg hev NRG kampen i overtid. 

Kampen skulle helt ud i fem gange overtid før NRG kunne lukke kampen med en vild score på 31-28, efter utallige chancer til danskerne. 

Der er ikke set så lang en kamp, i Major sammenhæng, siden MLG Columbus helt tilbage i 2016, hvor Mousesports og Flipside Tactics spillede en kamp der også endte 31-28. 

Nuke: 

På Nuke er det tydeligt at Astralis, mentalt set, ikke er helt hvor de skal være.I første halvleg måtte Astralis hver runde kæmpe for at hænge på, og går til pause bagud med hele 3-12. 

I anden halvleg skulle meget gå rigtigt, for Astralis, før et comeback ville være muligt. Desværre skete det aldrig. Danskerne taber 4-16, og må udsætte det videre avancement i turneringen. 


North har til aften også spillet, hvor de kørte NiP over 2-0. Det betyder at North fortsat overlever i turneringen, men stadig er tvunget til at vinde deres to næste kampe. 

Astralis spiller igen i morgen, hvor de med en sejr kan gå videre til top 8. 

Følg med fra kl. 12:00 på Twitch

StarLadder Stream A

StarLadder Stream B