I går aftes blev finalen til LCS Summer Split spillet, og det blev en lang omgang da Team Liquid og Cloud 9 stødte sammen. For begge hold var målet det samme, nemlig at løfte trofæet, samt sikre sig første seed til Worlds 2019 blandt de amerikanske hold. For Cloud 9 kunne de vinde deres første LCS split i 5 år, og for Team Liquid kunne de vinde deres fjerde split i streg, hvilket aldrig er gjort før.
Det blev Liquid der løb med sejren efter et langt maraton, og kan dermed erklære sig rekordindehavere som det hold der har vundet flest LCS splits i streg.
Team Liquid |3-2|
Cloud 9
Finalen blev spillet i Detroit, og var på forhånd en kamp som de fleste havde tippet i Liquids favør, men med chance for en overraskelse efter at Liquid så shaky ud i semifinalen.
Første kamp gik godt ud for de forsvarende mestre, der på dominerende vis kørte Cloud 9 over. Herfra får Cloud 9 styringen hvor de over to kampe dominerede Liquid, og tager føringen 2-1. Da det på alle måder ligner en sejr til Cloud 9 skruer Liquid op for tempoet, og viser det niveau vi alle havde forventet. Liquid vinder to kampe i streg, og kan med nød og næppe løfte trofæet.
Tilbage er der nu blot én Worlds-plads tilbage at spille om i den bedste amerikanske liga. Denne plads bliver tildelt igennem den regionale kvalifikation, hvor fire hold kæmper i den såkaldte "gauntlet".
Holdene og formatet er lavet ud fra hvem der har flest "championship points", og ser således ud:
Kampene bliver spillet fra d. 6-8 September, og kan følges på Twitch.