Heroic har netop spillet en afgørende kamp i Chicago om en plads videre til semifinalerne. På trods af den sene sendetid var der masser af grund til at se med. Modstanderen var for anden gang i turneringen Vitality, som danskerne tidligere vandt 2-0 over i åbningskampen. Heroic spillede tidligere på dagen imod ENCE, om at vinde gruppen, men desværre tabte de 0-2 i en ellers tæt kamp. 


Heroic |1-2| Vitality

På trods af at Heroic tidligere i turneringen havde slået franskmændene, var det Vitality der lignede det klart stærkeste hold på første map. Stjernen Zywoo var denne gang på pletten, og det kunne tydeligt ses på resultattavlen. På første map, Mirage, viste han at formen er tilbage, og leder sit hold til en sikker sejr på 16-7.

På andet map var det igen en svær kamp for Heroic. Mappet var Dust2 hvor Vitality er kendt for at være skræmmende gode. Gode var de også men Heroic var bare et niveau bedre. Efter en tæt første halvleg går Heroic ud og spiller en flot t-side. Danskerne vinder mappet 16-12. 

Der var nu blot ét map mellem Heroic og en semifinaleplads. Kampen skulle afgøres på Overpass, hvor Heroic tidligere i turneringen slog Vitality i en utrolig tæt kamp. I aftenens kamp blev det desværre Vitality der var det bedst spillende hold, og de kan derfor se frem til en semifinale, efter en sejr på 16-9. 


IEM Chicago er tilbage med semifinalerne kl. 21.30 hvor ENCE og MiBR skal op mod hinanden. Resten af turneringen kan følges på både Twitch og TV2 Zulu. 

IEM Chicago Twitch