Kvartfinalerne til ESL One Cologne er i dag blevet spillet, og især én kamp tog alt opmærksomheden. Det var nemlig NaVi og NiP der stødte sammen, og på trods af en 2-0 sejr til NaVi var det en intens kamp, og efterfølgende også en følelsesladet en af slagsen. 

Efter kampen blev legenden GeT_RiGhT interviewet på scenen, i et følelsesladet interview der bar stor præg af at det nok var sidste gang vi så ham på den store scene i Køln. Som mange ved er den svenske veteran ikke langt fra enten at skifte hold, eller indstille karrieren helt. Dette kom ud efter at NiP, for ikke så længe siden, annoncerede at de leder efter en til at tage over for GeT_RiGhT efter StarLadder Berlin. 

I dagens interview slår GeT_RiGhT ganske rigtigt fast at han spiller til den kommende Major, men at udsigten for 2020 stadigvæk er usikker. Om vi igen kommer til at se den svenske veteran på den helt store scene, foran et stort puplikum, må tiden vise. Hvis ikke var ESL One Cologne 2019 ikke det værste sted at slutte.  

Se hele det rørende interview her: