Dag to til ESL One Cologne er næsten slut og det blev med blandet succes for de danske hold, der ellers klarede sig perfekt i går. 


Astralis |2-0| Fnatic

Dagen startede, set med danske briller, ud med et skandinavisk opgør mellem Astralis og Fnatic. Vinderen af opgøret ville gå videre til slutspillet, samt dyste om en direkte plads i semifinalerne i morgen. Kampen blev afgjort på blot to maps af Astralis, og det var to hurtige af slagsen. Danskerne giver svenskerne en endefuld på 16-1 (Train) og 16-6 (Nuke). 


Heroic |0-2|NiP

Efter en god kamp fra Astralis, var det Heroics tur til at gøre dem kunsten efter. Igen var der en direkte plads videre på spil. Heroic skulle også op imod et svensk hold, nemlig NiP. Denne gang blev det svenskerne der trak det længste strå, uden det helt store modsvar fra Heroic. På to maps sikrer svenskerne sig en plads i slutspillet med cifrene 16-5 (Overpass) og 16-10 (Inferno). Med nederlaget må Heroic kæmpe videre i losersbracket hvor der skal vindes to kampe for en plads videre. 


Også Karrigan og Mousesports spillede sig direkte videre til slutspillet med en sejr over FaZe på 2-0. 

Dag 3 til ESL One Cologne starter i morgen fra kl. 12.00, hvor vi ligger ud med knald eller fald kampen mellem BIG og Heroic. Astralis kan følges fra kl. 19.00 hvor de møder NiP i en kamp om en semifinaleplads. 

ESL One Cologne A

ESL One Cologne B