Rift Rivals 2019 - EU vs. NA er konkluderet og det blev kort fortalt en dominerende omgang fra Europa. Inden turneringen var der ingen tvivl om at EU ville gå ind som store favoritter, og den favoritværdighed levede de tre hold også op til.


De indledende runder:

Turneringen startede ud med en nedslagtning af de amerikanske hold på turneringens første dag. Dagen bød på fire kampe, hvor EU snuppede sejren i dem alle sammen. I sær Fnatic var flyvende på dagen, og stod for to af kampene, med sejr over både Liquid og Cloud 9

På andendagen var der ikke meget håb for NA. Der skulle nemlig mirakler til for at de kunne vinde det samlede gruppespil. Dette kunne ses på de europæiske hold der eksperimenterede med mange innovative teamcompositions. De innovative picks var dog ikke de mest effektive, og det udnyttede de amerikanske hold. Både TSM og Team Liquid ender med at vinde kampe, men på baggrund af en EU region der ikke virkede til at tage tingene helt seriøst. Den mest bemærkelsesværdige var Liquid der vandt over G2, og fik derfor en lille form for revanche efter MSI finalen. 


Finalen:

Turneringen sluttede med den "store" finale, hvor alle hold igen skulle i aktion. Finalen var en bo5, hvor EU fik lov til at vælge hvem der skulle spille mod hvem, eftersom de vandt det indledende spil. Med fordelen i baglommen fik de europæiske hold sig en fantastisk start, efter både Fnatic og Origen vinder deres kamp. Først da Liquid kommer på banen svarer LCS igen og kommer på tavlen med endnu en sejr over G2. Momentum holdte kun kort for NA, der taber kampen efter, og dermed finalen. 

Finale resultaterne er følgende:

LEC |3-1| LCS 

Fnatic vs. Cloud 9 

Origen vs. Team Solo Mid

G2 Esports vs. Team Liquid

Fnatic vs. Team Solo Mid


Efter turneringen vinder LEC håneretten det kommende år, og giver især fans den tilfredsstillelse der er i at kunne prale overfor NA fans hvem der er de bedste. Præmie mæssigt er der ingen penge i turneringen, blot ære og træning mod hold fra en anden liga. 

Den samlede score efter turneringen ender med at være 9-4 til LEC!