Astralis har netop været i kamp til ESL Pro League Finals mod selveste Team Liquid, i en ,på papiret, utrolig spændende kvartfinale. Nogle vil mene at det her match-up ville være en finale værdig, eftersom det var verdens nummer ét og to der stødte sammen.
Før kampens start havde Astralis en record mod Liquid på 40-14, men på trods af den vilde statistik herskede der stadig tvivl om danskerne, der så sent som i går, tabte til NRG, og har de seneste måneder ikke lignet det hold vi er vandt til at se.
Astralis |1-2|
Team Liquid
Kampen startede ud på Overpass, valgt af Liquid. Et map hvor Astralis kommer flyvende fra start, og ligner det hold vi så i hele 2018. Astralis kommer foran med hele 10-0 før Liquid kommer på tavlen. Liquid når at komme en smule tilbage i kampen, men Astralis vinder stadig halvlegen med cifrene 12-3. I anden halvleg vinder Liquid pistol runden og snupper en god portion runder. Dog er føringen for stor til at gøre noget. Astralis vinder første map 16-12.
På andet map, Inferno, er det Liquids tur til at få en god start på ct-siden. Vi skal hele 10 runder ind i kampen før danskerne kommer på tavlen, men det bliver ikke til meget mere end det. Liquid vinder første halvleg med hele 14-1. Med et bjerg at bestige går Astralis ud på anden halvleg, og er tvunget til at vinde pistol runden. Selv med en god pistol runde var det ikke nok for danskerne der taber 6-16.
Alt skulle afgøres på det nye map Vertigo, hvor vi kun har set Astralis spille én gang, nemlig tidligere i turneringen. Det var derfor et stort spørgsmålstegn hvordan kampen ville udfolde sig. I første halvleg er det Astralis der kommer bedst fra start på den stærke t-side. Danskerne vinder første halvleg 11-4, efter en flot holdindsats. I anden halvleg vender Liquid hele skuden, og får fat på kampen efter en god pistol runde. Desværre for danskerne kan de slet ikke få fat på ct-siden, og taber kampen.
I morgen starter semifinalerne som kan følges fra kl. 15.00. Kampene kan følges på Twitch og TV2 Zulu.