Åbningskampene til ESL Pro League Finals i Montpellier er spillet for de tre danske hold, og det blev med rigtig fornuftige resultater. Til turneringen har vi både Astralis, North og Heroic med, samt yderligere dansk deltagelse på Cloud 9 og Mousesports

Astralis og Heroic var de første danske hold der skulle i ilden, og spillede deres kampe på samme tid. Det blev til en sejr til begge mandskaber, hvilket betyder at de senere i dag skal møde hinanden i en bo3 kamp, hvor vinderen går direkte videre til gruppefinalen. 

North var det hold der fik den sværeste start, de skulle nemlig møde verdensetterne fra Team Liquid.


Astralis |16-9|Cloud 9 

Astralis mødte CajunB og co. på Inferno, i en kamp hvor Astralis havde overtaget stort set hele vejen igennem kampen. Danskerne ligger ud med en dominerende første halvleg som de vinder 11-4. I anden halvleg bliver Cloud 9 lukket lidt ind i kampen, men aldrig til et punkt hvor der var grund til nervøsitet. Danskerne lukker kampen 16-9, og får den perfekte start til turneringen. 


Heroic |16-8|Detona

Også Heroic fik en perfekt start til turneringen, efter at de slog DetonaDust2. Detona er et af de mere ukendte hold til turneringen, og er fra Brasilien. I første halvleg så viste de godt spil, og pressede danskerne. Heroic vinder første halvleg 8-7. I anden halvleg viser Heroic hvorfor de er et top 30 hold i verden, og lukker kampen på dominerende vis, 16-8. 


North |16-13| Team Liquid

Det sidste opgør for de danske hold var på papiret den klart sværeste af alle, nemlig da North mødte verdens nr. 1. Mappet var Dust2, og det blev danskerne der fik den klart bedste start. Med flot ct spil lukker North første halvleg med en føring på 10-5, hvor især ingame leader Valde er helt varm. I anden halvleg vinder danskerne pistolrunden, og er i en perfekt situation til at lave dagens første upset. North vinder kampen på imponerende vis 16-13.


Senere i dag kan man se frem til et rigtig danskerbrag mellem Astralis og Heroic. Vinderen går dierekte videre til gruppefinalen. Kampen forventes at starte kl. 20.10. 

North spiller deres næste kamp i morgen kl. 15.30 hvor de møder FaZe i en bo3. 

Følg med på Twitch. 

ESL Twitch A

ESL Twitch B