Før LEC vendte tilbage med den nuværende Summer Split, reklamerede Riot Games for en ny måde at se de europæiske kampe på.

"Pro View", som også er tilgængelig for LCS i Nordamerika, giver fans mulighed for at se kampene fra bestemte spilleres perspektiv. På den måde kan man følge med i alt hvad spillerne laver - og vi mener ALT!

Dette var G2 Esports' toplaner, Martin "Wunder" Hansen, udmærket klar over, da holdet mødte - og slog - Vitality i går aftes. Som han forklarede i en efterfølgende video på Twitter, var han meget forvirret over den usædvanlige teamcomp som holdet blev sat på. Når man snakker om G2, er der dog ikke noget der kan blive for usædvanligt.

På et tidspunkt fandt Wunder lige et pusterum midt i kampen, og benyttede chancen for at kommunikere lidt med de fans, der benyttede hans pro view

For at citere Wunder selv, blev kampen hurtigt forvandlet til en vaskeægte Clown Fiesta; 

"Honestly the game was like... so boring. I just decided to open up Paint [...] and have some fun with the people watching my pro view stream". 

Selvom Pro View kun har været tilgængelig i knap to uger - 20 LEC kampe - har nogle spillere allerede sørget for at udnytte servicen. Der er blevet reklameret for forskellige holds merch og blevet delt utallige social media links under kampene - og der vil uden tvivl være flere øjeblikke som dette i fremtiden. Det er trods alt ment mere som små sjove indslag end det er som afbrydelser eller lignende.