Alle åbningskampe til DreamHack Open Summer er spillet, og det blev ikke den mest optimale start set med danske øjne. 

Tricked var det første danske hold i ilden, hvor de mødte polske Aristocracy. Kampen efter bød på mere dansk, nemlig Optic Gaming mod svenske Chaos, et rigtig skandinavisk opgør. 


Tricked |5-16|Aristocracy

Kampen var på Train, og startede rigtig dårligt ud for danske Tricked. På trods af en vundet pistolrunde kunne danskerne ikke få yderligere fat, og det var hele tiden de polske drenge der havde overhånden, især i duellerne. Aristocracy vinder første halvleg 12-3. 

I anden halvleg skulle der ikke meget til for at kampen blev lukket, og Tricked må se sig slået. Kampen endte 16-5 til Aristocracy. 


Optic Gaming |16-12 | Chaos

I Optics kamp, der blev spillet på Mirage, blev det en noget tættere affære. I første halvleg er begge hold meget lige, og slutter med en kneben føring til danskerne på 8-7. 

I anden halvleg starter Optic ud med at vinde en vild pistolrunde, hvor Niko og K0nfig går helt amok. Med den gode runde udbygger danskerne deres føring, og det er nok til også at sikre en sejr. Optic vinder kampen 16-12, og er klar til vinderskampen senere. 


Senere bliver vindernes kampe spillet, hvor der skal findes to hold som går direkte videre til semifinalerne. Tricked spiller igen i morgen, i en knald eller fald kamp, mod Winstrike

Optic spiller derimod igen i dag, hvor de møder svenske Ancient om en plads direkte i semifinalerne. 

Følg med på Twitch og Zulu resten af dagen, og fra kl. 10.00 i morgen. 

DreamHack Twitch


1089
Nordic
1489 kr.
187
gg
100 kr.
844
Nordic
1599 kr.
169
x-bet.co
100 kr.
671
Nordic
699 kr.