Midlaner og verdensmester fra IG - Rookie - tager en pause fra holdet, og dermed pause fra LPL, der er godt i gang med sommer splittet. Sidste år vandt Rookie, sammen med holdet IG, verdensmesterskaberne, og har senere hen deltaget i årets MSI hvor de på overraskende vis røg ud i semifinalerne. 

Siden hverdagen efter MSI igen er startet, og LPL sommer split er i gang, har IG lignet et helt andet hold end vi er vandt til, og en af grundene til dette er måske lige blevet forklaret i dag. 

IG har nemlig i dag offentliggjort på Twitter at stjerne midlaneren tager en pause fra holdet, og ligaen, for at tage til Korea hvor der er sunhedsproblemer i familien. 

Det er endnu uvist hvor længe Rookie skal være væk fra holdet. 

I mellemtiden subber de deres academy midlaner Forge (tidligere kendt som Xin) ind, der for første gang skal helt op på den store scene og vise hvad han kan. Det er stadig et kæmpe spørgsmålstegn hvordan den unge substitut kommer til at klare sig, han har nemlig kun spillet professionelt siden februar 2019, og er derfor helt ukendt for de fleste. 

IG har indtil videre fået en forfærdelig start på splittet, og står pt med en score på 1-3, hvilket rækker til en 11. plads i den kinesiske liga.