Her til aften blev sidste runde af den første uge i League of Legends Championship Series skudt i gang med et opgør, hvor SK Gaming og SUPA HOT CREW XD mødtes. Det var også her til aften, at Alliance skulle jagte deres første point med deres eneste kamp på programmet mod ROCCAT.
De første to dage har givet fnatic i alt tre ud af tre mulige sejre og dermed førstepladsen i gruppen. De kunne dog ikke tage let på aftenens opgave, hvor Millenium ventede, eftersom ROCCAT var lige i hælene på det garvede mandskab. De polske drenge havde nemlig også to ud af to mulige sejre.
Indholdsfortegnelse:
SK Gaming vs. SUPA HOT CREW XD
Gambit Gaming vs. SUPA HOT CREW XD
SK Gaming vs. SUPA HOT CREW XD
Til at skyde denne uges sidste League of Legends Championship Series kampe i gang stod SK Gaming og SUPA HOT CREW XD klar klokken 19:00. De havde begge en enkel sejr i bagagen forud for denne kamp, mens SK Gaming yderligere også havde to nederlag, så havde SUPA HOT CREW XD kun et enkelt.
I ban-fasen så vi ikke just de største overraskelser. SK Gaming valgte klogt at banne Vi, så SUPA HOT CREW XD kunne erhverve hende til deres jungler, Matthew "Impaler" Taylor. Derudover valgte SK Gaming også at banne Thresh og Annie, mens SUPA HOT CREW XD fravalgte Evelynn, Leona og Ziggs.
Selve pick-fasen blev dog langt mere interessant. For første gang så vi, at Kassadin ikke blev banned, hvilket SK Gamings danske midlaner, Jesse "Jesiz" Le, udnyttede. SUPA HOT CREW XD svarede tilbage ved at tage Gragas, der ofte har problemer tidligt i spillet, men i den grad kommer efter det, når han får nemmere ved at cleare lanes.
Den helt store overraskelse var dog Christoph "Nyph" Seitz, der spiller support for SK Gaming. Han valgte nemlig Galio, som man ikke før har set i LCS-sammenhæng som support. Selve idéen ved picket var god nok, og man kan sagtens få en Galio til at spille godt ind i resten af deres sammensætning, hvis de altså ellers ikke kom for langt bagud fra start.
Ingen af holdene havde den taktiske bog fremme i level et, eftersom de begge satte op defensivt. Efter omkring fem minutter kom det første kill dog, da SUPA HOT CREW XD fik lavet et godt gank i botlanen, hvilket tvang Nyph til at bruge sin flash. Blot få sekunder efter kunne Nami så indkassere første kill, eftersom Nyph blev dræbt.
Efter otte minutter-spil fandt den første sådan rigtige kamp så sted. En vel-placeret Rasmus "MrRallez" Skinneholm gjorde livet surt for SK Gaming, men selvom det danske talent fik sig et kill, så vandt SK Gaming stadig mini-kampen, da de fik to.
Efter 12 minutter blev den første drage taget, som gik til SUPA HOT CREW XD. Det endte dog skidt for dem, eftersom dragen kostede fire af spillernes liv, mens kun Adrain "CandyPanda" Wübbelmann døde fra SK Gaming.
I de efterfølgende minutter gik det frem og tilbage mellem de to mandskaber. Det var uden tvivl SK Gaming, der havde mest kontrol over opgøret. De fik også hurtigt dræbt to towers, mens SUPA HOT CREW XD havde svært ved at holde dem tilbage.
I takt med, at vi kom længere og længere ind i kampen, så blev det svære og svære for SUPA HOT CREW XD. SK Gaming tog nemlig stille og roligt over, og da vi ramte 20 minutters-mærket, så havde SK Gaming tilkæmpet sig et forspring på omkring 5.000 guld.
En velspillende CandyPanda fra SK Gaming gjorde livet rigtig surt for SUPA HOT CREW XD, eftersom han stødt byggede et større og større forspring op. Efter blot 25 minutter havde han seks kills og over 200 minions, hvilket gav ham et stort forspring foran MrRalleZ fra SUPA HOT CREW XD.
Efter omkring 30 minutter spillet tog SK Gaming forholdsvis nemt Baron, hvilket satte dem endnu længere i front. Mens de havde den, så præsterede de at smadre SUPA HOT CREW XDs inhibitors, og da der var spillet 40 minutter, så var det slut for SUPA HOT CREW XD. En god kombination af SK Gamings ultis gjorde, at de dræbte alle fra modstander-holdet og kunne løbe ind i basen og vinde.
LCS EU Season 4 Spring Season - Week 1 |
Tid |
|
Resultat | ||
SK Gaming | vs. | SUPA HOT CREW XD | 19:00 |
|
01 - 00 |
Millenium vs. fnatic
Aftenens anden kamp var mellem Millenium og fnatic, hvoraf sidstnævnte i skrivende stund fører fjerde sæson. De havde forud for denne kamp ikke et eneste nederlag i bagagen, så derfor var der press på Millenium, der tidligere var kendt som Team ALTERNATE.
fnatics botlane, bestående af Martin "Rekkles" Larsson og Bora "YellOwStaR" Kim, havde forud for denne kamp kun en enkelt død på deres CV tilsammen, hvilket også vidner om det niveau, de to ligger for dagen i hver kamp. Ja holdets yngste spiller, Rekkles, havde endda en forrygende KDA på hele 46.
Første ban blev uden tvivl rettet mod Rekkles, eftersom Millenium med det samme valgte at banne Jinx. Herefter valgte fnatic at banne Annie og Elise. De to sidste bans fra Millenium var henholdsvis Kassadin og Leona, mens fnatic valgte Thresh fra som deres sidste.
Alvar "Araneae" Matin Alenär valgte at gå tilbage til Lee Sin, som han var rigtig god med i Summersplit 2013. Lauri "Cyanide" Happonen svarede tilbage på dette pick ved at tage Vi. Det mest overraskende pick var uden tvivl Gragas. Ikke så meget på grund af selve championen, men fordi at Millenium valgte at give ham Kevin "kev1n" Rubiszewski, så han kunne bruge Gragas i toppen som tank.
Allerede fra level et var der aktion i kampen. Et dumt facecheck fra kev1n i top gjorde nemlig, at et ventende fnatic mandskab kunne sikre sig firstblood, hvilket gik til Cyanide på Vi. Blot få minutter efter var der så igen aktion, eftersom et velkoordineret gank mid mundede ud i et kill til Millenium.
Selvom det stod 1 - 1 i kills, så tog fnatic stille og rolig afstand til Millenium. Der var tørke, hvad angik kills, i de efterfølgende minutter, men fnatic præsterede at tage den første drage plus to tårne uden modsvar fra Millenium, hvilket gav fnatic en fordel.
Dog skal det lige nævnes, at selvom fnatic havde et forspring, så gjorde Adrain "Kerp" Wetekam det rigtig godt i midten og fik presset Enrique "xPeke" Cedeño meget. Førstnævnte var nemlig både foran, hvad angik minions, men også på kill-fronten var Kerp foran.
Efter 22 minutter lykkedes det så Millenium at dræbe fnatics Rekkles for første gang i denne sæson af LCS. De vandt også stort kampen. Selvom de på dette tidspunkt var foran med tre kills, så var det stadig fnatic, der sad med mest guld.
Da der var spillet 30 minutter, så var det første første tidspunkt i spillet, at begge hold var lige, hvad angik guld. Millenium fik for alvor hentet fnatic, der ellers i en lang periode så ud til at tage afstand fra Millenium. I de efterfølgende minutter kom Millenium faktisk foran.
Kampen var i en lang periode forholdsvis stille, og det gik frem og tilbage med kills. Efter 45 minutter skete der dog langt om længe noget aktion igen, eftersom fnatic præsterede at nuppe Baron foruden modstand fra Millenium.
Herefter havde fnatic selvfølgelig fordelen igen, men det lykkedes dem ikke at gøre spillet færdig, før deres Baron var løbet ud. Derimod præsterede de dog at få Baron igen efterfølgende, og så kunne fnatic gå ned i Milleniums base og vinde.
LCS EU Season 4 Spring Season - Week 1 |
Tid |
|
Resultat | ||
Millenium | vs. | fnatic | 20:00 |
|
00 - 01 |
ROCCAT vs. Copenhagen Wolves
ROCCAT har haft en forrygende start på deres LCS. Det er holdets allerførste turnering af denne kaliber, men alligevel har de indtil videre leveret varen. Holdets største sejr var uden tvivl i går, da de vandt over Millenium, der ellers lammetævede SK Gaming tidligere.
Copenhagen Wolves er dog en af de mandskaber, som mange ser som i stand til at levere. De har det sidste årstid domineret amatør-scenen, og nu har de så endelig fået chancen i LCS, hvor de professionelle hold er at finde.
Ulvene har fået noget af en blandet start. De startede ud med at vinde over Alliance, men efterfølgende har de så tabt til både Gambit Gaming og SK Gaming. Derfor skulle de altså igen have gang i skuden og sat sejl og få gang i det gode spil.
Igen blev Yasuo ikke bannet, hvilket Copenhagen Wolves drog fordel af og tog til Viktor "cowTard" Stymne. Det var andet game i træk, at man så ham blive taget. Dette pick svarede Remigiusz "Overpow" Pusch tilbage på ved at tage Riven. Han spillede tidligere en melee bruiser, Pantheon, mod Amaury "Moopz" Minguerche fra SUPA HOT CREW XD og hans Gragas, hvor Overpow gjorde det forrygende.
Kampen startede ud i et rigtig langsomt tempo. Ja faktisk kan man sige, at det var til at falde i søvn til, eftersom kontra kampen før mellem Millenium og fnatic havde aktion fra første sekund, så gik der hele 10 minutter, før Copenhagen Wolves kunne sikre sig firstblood.
Det var holdets ADC, Konstantinos "FORG1VEN" Tzortziou, der gjorde det af med ROCCATs jungler, Marcin "Jankos" Jankowski. Kort tid efter fik cowTard så også et kill, hvilket gav Copenhagen Wolves et godt forspring, hvad angik guld.
I kampens hede lykkedes det dog ROCCAT at vende det hele om, eftersom de efter 15 minutter fik dræbt både cowTard og Maurice "Amazing" Stückenschneider, blev fanget. Dette gav ROCCAT en føring på 3 - 2 i kills.
I en lang periode havde ROCCAT føringen, men så begyndte Copenhagen Wolves at få et par vigtige kills, hvilket blev efterfulgt af destrueringen af mid-tårnet, hvilket var essentielt for dem. Herefter kom Copenhagen Wolves virkelig på rette kurs, og de fik også taget kontrol over dragen igen.
Efter 36 minutter blev første Baron taget, og den gik til Copenhagen Wolves. Dette gjorde, at Copenhagen Wolves forholdsvis uhindret kunne presse midten gevaldigt, og de fik uden problemer taget inhibitoren. Et vigtig kill gjorde så, at de faktisk kunne fortsætte og vinde kampen.
LCS EU Season 4 Spring Season - Week 1 |
Tid |
|
Resultat | ||
ROCCAT | vs. | Copenhagen Wolves | 21:00 |
|
00 - 01 |
Gambit Gaming vs. SUPA HOT CREW XD
Gambit Gaming var forud for kampen mod SUPA HOT CREW XD at finde på tredjepladsen. De tabte deres første kamp mod fnatic, men de har så efterfølgende vundet mod henholdsvis Copenhagen Wolves og Millenium. Ikke nok med, at de har vundet, så har de også set uhyrlig stærke ud.
Tidligere på dagen måtte SUPA HOT CREW XD indkassere et nederlag, da de mødte SK Gaming. Førstnævnte, som har danske MrRallez på holdkortet, spillede ellers acceptabelt i store dele af kampen, men det var ikke nok, da SK Gaming virkelig spillede godt.
Skulle man komme med et bud på en vinder før kampstart, så havde de fleste nok sat deres penge på Gambit Gaming. Det russiske mandskab har haft lidt problemer i deres bot-lane, men det er stadig lykkedes dem at vinde to ud af tre kampe.
I ban-fasen fik de hurtigt lukket ned for SUPA HOT CREW XDs jungle, Impaler. Han har på det sidste vist rigtig godt spil med Vi, men han har så også været i problemer, hvis hun ikke var til rådighed. SUPA HOT CREW XD så sig nødsaget til at banne Warwick, fordi Eugene "Darien" Mazaev har spillet ham sublimt de første par kampe.
I pick-fasen var der ikke det helt store. Det var ret normale champions, der blev valgt. SUPA HOT CREW XDs support, Maxime "Migxa" Poinssot, fik tilkæmpet sig en vant Thresh, som han har vist, at han kan håndtere flere gange på et acceptabelt niveau.
Ingen af holdene havde gjort det helt store klar i starten. Begge hold startede ud passivt, indtil de nåede laningfasen. Vi nåede nemlig kun lige tre minutter i kampen, før MrRalleZ var i stand til at skaffe firstblood til sit hold, da han dræbte Edward "Edward" Abgarian.
Efterfølgende fik Moopz også et kill i midlanen på Alex "Alex Ich" Ichetovkin. Herefter tog Gambit Gaming dog over. De fik nemlig hivet to sikre kills i hus uden at miste en eneste mand, hvilket satte kampen tilbage til stillingen 2 - 2.
Farmmæssigt havde danske MrRalleZ store problemer med at følge med Eugene "Genja" Andryushin. Han var efter blot 10 minutter allerede over 30 minions bagud, og de forblev kun i live med nød og næppe efter utallige gank fra Daniel "Diamondprox" Reshetnikov.
To gode kills til MrRalleZ gjorde dog, at han kom tilbage i kampen. Et godt gank bot, hvor Edward døde, gav muligheden til SUPA HOT CREW XD for at tage dragen, hvilket de gjorde problemfrit. Det gav dem en føring på 2000 i guld efter blot 13 minutter spil.
De næste mange minutter havde SUPA HOT CREW XD godt styr på Gambit Gaming, men så begyndte de at nærme sig med både kills og farm. Efter godt og vel 40 minutter spillet var Gambit Gaming så i stand til at tage Baron, hvilket gav dem en kæmpe fordel.
Gambit Gaming udnyttede på fineste vis deres Baron-buff og kunne efter en kamp på 45 minutter putte tre point mere på kontoen, mens SUPA HOT CREW XD kan se tilbage på en kamp, hvor de i store dele faktisk havde et forspring.
LCS EU Season 4 Spring Season - Week 1 |
Tid |
|
Resultat | ||
Gambit Gaming | vs. | SUPA HOT CREW XD | 22:00 |
|
01 - 00 |
Alliance vs. ROCCAT
Man kunne til hver en tid skrive en lang svada om, hvor gode og erfarne spillere, som Alliance har på holdkortet, men når de ikke kan få det til at fungere, så er det fuldstændig lige meget. De fleste havde set frem til, at det såkaldte "EU Superteam" ville gå hen og smadre alle, men det er ikke ligefrem det, der er sket.
ROCCAT var derimod et helt andet samtaleemne. Fordi når en fejler, så giver det muligheden for at sejre til en anden. Det polske mandskab var tidligere kendt som KMT og har aldrig været i LCS. De har dog stadig vist godt spil og hentet sejre i næsten alle kampe.
Flere gange i dag har vi set Yasuo i aktion, men dette skete ikke i det her game. Her blev han nemlig igen banned, eftersom ROCCAT ikke ville have ham i spil. Oskar "Vander" Bogdan har allerede flere gange spillet Thresh, så derfor var et ban af ham forholdsvis naturligt fra Alliances side.
Danske Henrik "Froggen" Hansen fik denne gang fingrene i en Ziggs, mens hans danske landsmand, Mike "Wickd" Petersen, tog Shyvana. På den anden side i toplanen stod Marcin "Xaxus" Mączka klar med Dr. Mundo. Altså fik vi et matchup, som vi har set rigtig mange gange efterhånden.
Det var livsnødvendigt for Alliance at få en ordentlig start på kampen, eftersom de har haft så mange problemer i deres tre foregående. Derfor var det firstblood, som holdets jungler, Ilyas "Shook" Hartsema, fik sig, da han dræbte Xaxus, helt afgørende.
Også Erik "Tabzz" van Helvert og Patrick "Nyph" Funke i botlanen meldte sig ind i kampen. De fik nemlig gjort det af med Gragas. Der var mildest talt meget aktion i denne kamp. Efter godt otte minutters spil havde Alliance allerede destrueret to af ROCCATs tårnes, mens ROCCAT havde fået ødelagt et enkelt hos Alliance.
Som dansker kunne man glæde sig over, at Froggen virkelig så ud til at have fundet sit spil. Han var foran med hele 20 minions efter blot 12 minutter, og det hele tegnede rigtig godt for Alliance. Da spillet ramte 13. minut, så fik Alliance også en drage.
Dog blev tallerkenen hurtig vendt. Selvom det langt om længe lignede et Alliance-mandskab, der havde rejst sig og var klar til at få point på kontoen, så smed de føringen ligeså hurtigt, som de havde fået den. Et dum træk af Alliance i bot-lanen gjorde nemlig, at ROCCAT kom foran med 7 - 3 i kills.
I rigtig lang tid lignede ROCCAT en vinder af opgøret. De vadede rundt i Alliances base, men pludselig lykkedes det Alliance at få en god kamp i midten, som de vandt stort. Dette gjorde, at de kunne løbe ind i ROCCATs base og sikre sig deres inhibitor.
Efterfølgende gik det så igen ROCCATs vej, og de endte med at vinde kampen.
LCS EU Season 4 Spring Season - Week 1 |
Tid |
|
Resultat | ||
Alliance | vs. | ROCCAT | 23:00 |
|
00 - 01 |
Status efter dagens kampe
Første uge af den europæiske League of Legends Championship Series er nu ovre, og det blev med fnatic helt i front. Det talentfulde mandskab har skrabet toppoint sammen efter de første fire kampe og kan dermed ligge sig helt i front.
Copenhagen Wolves fik også spillet sig frem i tabellen i dag, eftersom de vandt deres eneste kamp, som var mod ROCCAT. Sidstnævnte mandskab gik ellers ind til kampene i dag foruden et eneste nederlag, og de har virkelig vist sig at være farlige, men festen sluttede for dem i dag.
# | Holdnavn | V | T | Point |
1 | fnatic | 4 | 0 | 12 |
2 | Team ROCCAT | 3 | 1 | 9 |
3 |
Gambit Gaming |
3 | 1 | 9 |
4 | Copenhagen Wolves | 2 | 2 | 6 |
5 | SK Gaming | 2 | 2 | 6 |
6 | Millenium | 1 | 3 | 3 |
7 | SUPA HOT CREW XD | 1 | 3 | 3 |
8 | Alliance | 0 | 4 | 0 |