En af de største streamers på platformen Twitch.tv, og et af de største navne inden for battle royale, er blevet bannet på ubestemt tid. I skrivende stund vil kun en tidsmaskine kunne løse problemet, som der så fint står når man forsøger at åbne hans side.

Efter 20 timer er fans ikke i tvivl om årsagen til dette ban. The Doc var, som mange andre, tilstede ved E3 konferencen i Los Angeles. Konferencen blev til hans første IRL stream, hvor han tog sine seere med ud for at udforske eventet. Hans kameramand sørgede for alle de gode vinkler, mens han selv leverede den sædvanlige underholdning.

Som man jo skal i løbet af dagen, blev det tid til et hurtigt toiletbesøg. Hvad de dog ikke tænkte på var at det er en overtrædelse af californisk lov; California Penal Code Section 647 (j) PC: Invasion of Privacy. Loven forbyder nogen form for adgang eller optagelse af badeværelser, omklædningsrum eller lign., hvor folk har ret til privatliv.

Optagelsen ovenfor virker måske harmløs, men ikke desto mindre er det en overtrædelse af statens lov - og ulovlige aktiviteter tolereres naturligvis heller ikke på Twitch. Siden har desuden deres egne Community Guidelines, som man gør klogt i at følge når man benytter platformen. Hvorvidt de bedømmer at overtrædelsen er nok til et permanent ban må tiden vise - de fleste tvivler dog.

Personligt havde jeg heller ikke brudt mig om at blive fanget midt i sådan en "sårbar" position. Billedet nedenfor illustrerer dette meget godt. 

Hverken Twitch eller Dr Disrespect har kommenteret på situationen, men mon ikke det her får ham til at tænke sig om en ekstra gang.