Den professionelle spiller Timothy "Bizzle" Miller fra Ghost Gaming, har i den grad skabt debat omkring det format og den meta som Fortnite World Cup spilles under.
Bizzle, der lige nu er spillets mest indtjenende spiller, sikrede sig allerede en plads i New York under den første uge af kvalifikationen - og de 50.000$, som følger med.
Det gav ham altså masser tid til at udstille de dårlige sider af den enorme turnering. Formatet og metaen favoriserer en defensiv spillestil, en kedelig spillestil, der ender i et kaotisk end-game hvor held spiller en enorm rolle. Denne kommentar blev modtaget meget forskelligt af både professionelle og amatør spillere. Til gengæld var folk på hans side, da han igen langede ud efter Epic Games for at fjerne pump shotgun midt under kvalifikationerne og for at tillade to spillere, som tidligere havde været bannet for at snyde under turneringen, at få lov til at kvalificere sig alligevel.
For at understrege hans pointe, forsøgte Bizzle i de følgende uger at kvalificere sig uden at bruge våben. I stedet sørgede han for at samle på mobilitet igennem items som: Impulse Grenades, Shadow Bombs, Glider Redeploy og ved hele tiden at have en Baller med sig.
Under en af ugerne formåede han at vinde to runder i streg - tre i alt - og sluttede dermed på 52 points. Med de point kunne han lægge sig foran stjerner som Tyler "Ninja" Blevins, uden at have brugt våben.
Der er dog ingen tvivl om at mobilitet er altafgørende i det nuværende stadie af Fortnite - især på dette niveau. En rift-to-go eller en shadow bomb kan ofte være forskellen på liv og død. Alligevel viste hans præstation at der bestemt er huller i spillet som taktisk stærke personer kan udnytte.
Bizzle er en af favoritterne i dette års solo turnering, hvor han kommer til at spille mod folk som Turner "Tfue" Tenney og Noah "Vivid" Wright fra Team Liquid. Finalen ved Fortnite World Cup spilles fra den 25. til den 28 juli i New York City - og mon ikke Bizzle vælger at udruste sig med et par våben når vi kommer dertil.