Emnet, der med garanti er på alles læber på nuværende tidspunkt, er EMS Katowice, som bliver afholdt i Polen. Eventen afholdes i midten af marts, fra den 13. - 16. og har vanvittige 250.000$ (~1,4 millioner DKK) i præmiepuljen.

De fleste hold stræber efter at kvalificere sig via de kvalifikationer, der bliver afholdt, mens mappoolen først er blevet offentliggjort i dag. Til manges overraskelse har hovedarrangørerne valgt at undlade de_cache. Det betyder, at den officielle pool indeholder følgende maps:

  • de_dust2
  • de_train
  • de_inferno
  • de_nuke
  • de_mirage

Det har skabt blandede følelser blandt holdene, som planlægger at deltage. Nogle ser det som en positiv ting, mens andre ser det som en negativ ting.

Vi har spurgt forskellige topspillere, hvad de mener om beslutningen om at undlade de_cache fra mappoolen:

I dont know. It actually is a really good map and it makes no sense to me that the tournaments dont communicate and agree on which maps they should include. For example, ESEA is including the old mirage, but all the other tournaments is playing VALVe's version. I think if cache would be played then I would like to see season aswell in the mappool.
- Nikola "LEGIJA" Ninic, mousesports
Går ud fra at Valve har en finger med i spillet, så det er jo ikke så overraskende, at de kun vil bruge deres "egne" maps. Det er bare ærgerligt, da cache er et nice map, og der er så vidt jeg ved mange, der spiller det. #FREECACHEORRIOT

- Frederik "LOMME" Nielsen, Reason Gaming

Som det kan læses ovenover, så kommer det ikke som den helt store overraskelse, at arrangørerne har valgt de_cache fra. Spillerne vil dog gerne selv have det med. Hvad synes I om valget?