Astralis har netop startet deres anden dag til ECS Finals, som ser lang ud efter deres skuffende nederlag til FURIA i går. Med nederlaget satte danskerne sig i en svær position, hvor det ville kræve to bo3 sejre for at sikre sig en plads til semifinalerne. 

Dagen startede ud mod NiP, i den første ud af to knald eller fald kampe. 


Astralis |2-0|NiP

Kampen startede ud på en dansk specialitet, nemlig Inferno. Danskerne skulle ud og vise at de stadig kan spille deres komfortable maps, efter at Nuke slog fejl i går. En god start bliver det også for Astralis der hurtigt kan se sig foran med 9-1, hvor især fødselsdagsbarnet Glaive er helt ustoppelig. Astralis vinder første halvleg 10-5. I anden halvleg tager danskerne pistol runden, og sikrer sig en sejr uden problemer på 16-5. 

På andet map, Overpass, så tingene på papiret ud til at skulle være mere tæt. Ligesom første map bliver det Astralis der får den bedste start, og vinder første halvleg 9-6. I anden halvleg vinder danskerne igen pistol runden, og udvider forspringet yderligere. Føringen holder ved og sender Astralis videre med en sejr på 16-6, efter at de igen lukker fuldstændig af i anden halvleg. 


På trods af en vigtig sejr er dagen slet ikke slut for Astralis endnu. Danskerne er nemlig stadigvæk én bo3 fra at kvalificere sig til semifinalerne, hvor de hvis det lykkedes kommer til at møde North i et danskerbrag. 

Den afgørende kamp finder sted omkring kl. 17.00 hvor de møder FURIA igen. Følg med på både Twitch og DR3. 

ECS Twitch