Electronic Entertainment Expo, eller E3, er verdens største messe inden for digital underholdning. Den årlige messe fungerer som platform for verdens førende spilstudier, som her får muligheden for at præstentere deres computer og/eller konsolspil foran et enormt publikum. 

Eventet er officielt sat til at foregå mellem den 11.-13. juni, men der vil, ligesom de foregående år, være en masse spændende indhold før det. 

Tirsdag, 6. juni

Google -- Google har tidligere bekræftet at de stod klar med nye detaljer om Stadia i år. Forud for E3 får vi dermed en dedikeret livestream fra Google - Stadia ConnectSe med den 6. juni fra kl. 18:00.

Lørdag, 8. juni

Electronic Arts (EA) -- Eventet de kalder for EA Play, kommer til at løbe fra den 8.-9. juni i Hollywood Palladium. Folk, der er tilstede, vil kunne spille spil fra EA, som endnu ikke er udgivet. EA holder ikke deres traditionelle pressekonference i år, men livestreamer i stedet en masse af deres kommende spil. 
Indtil videre vides det at Star Wars Jedi: Fallen Order, Apex Legends (med fokus på afsløringen af Sæson 2), Battlefield V og EA's kommende sportstitler vil blive inkluderet. 

EA var for nyligt ude med en tidsplan, så spændte fans ikke kommer til at gå glip af noget.

  • 18:15 - Nedtælling til EA Play
  • 18:30 - Star Wars Jedi: Fallen Order (Præsenteret af Greg Miller og Andrea Rene)
  • 19:00 - Apex Legends (Præsenteret af Alex "Goldenboy" Mendez)
  • 19:30 - Battlefield (Præsenteret af Julia Hardy og Adam Freeman)
  • 20:00 - Fifa 20 (Præsenteret af Alex "Goldenboy" Mendez)
  • 20:30 - Madden NFL 20 (Præsenteret af Adam Rank)
  • 21:00 - The Sims 4 (Præsenteret af Andrea Rene)

Nintendo -- Udover at have offentliggjort nye informationer om Pokemon Sword & Shield, i løbet af i dag, vil virksomheden bag kæmpesuccesen Mario, også afholde en turnering i Los Angeles. Super Mario Maker 2 Invitational 2019 og Splatoon 2 World Championship 2019 bliver afholdt den 8. juni.

Søndag, 9. juni

Microsoft -- Microsoft har planlagt deres traditionelle Xbox konference den 9. juni kl. 22:00. Lederen af Xbox-afdelingen, Phil Spencer, har allerede været ude og sige at: "The company plans are... to go BIG". Der forventes at Microsoft vil præsentere nogle udsnit til deres kommende konsoller og snakke om Halo Infinite - intet er dog bekræftet.

Spencer antydede dog at 14 nye spil kunne være tilstede ved eventet - 14 first-party titler. Det vil være spil fra nogle af de studier som Microsoft købte sidste år, studier som Playground Games (Forza-serien) og Obisidan Entertainment (Fallout: New Vegas). 

De følgende konferencer afholdes natten til mandag (den 10. juni) dansk tid

Bethesda -- Pressekonferencen afholdes kl. 02:30 natten til mandag. Man forventer ikke at studiet kommer til at tale om Elder Scrolls 6 eller Starfield, men derimod de øvrige projekter som studiet er involveret i. Her menes der bl.a. Doom Eternal, Rage 2 og meget mere end hvad Bethesda Game Studios udgiver alene. 

Følg med LIVE lige her.

Devolver Digital -- Indie udvikleren er tilbage igen i år, med en konference skemalagt til kl. 04:00. Der er stort set ingen information omkring deres dagsorden, men studiet har en lang historie med utraditionelle pressekonferencer og en lang række roste spil. Kort sagt; det er aldrig kedeligt når DD præsenterer.

Følg med LIVE lige her

Mandag, 10. juni

PC Gaming Show -- Den pc-fokuserede sektion foregår kl. 19:00. I år er showet gået sammen med Epic Games Store om at præsentere nyheder og oplusmomger angående computerspil. Blandt de bekræftede titler; Evil Genius 2 og et vigtigt, men ikke-offentliggjort, spil fra Rebellion (Sniper Elite-serien).

Følg med LIVE lige her.

Limited Run Games -- Studiet, der kun udgiver fysiske versioner af digital-only Switch, PS4 og PS Vita spil, afholder deres konference kl. 21:00. Ingen nye oplysninger er offentliggjort, men Limited Run planlægger at fremvise adskillige nye spil og hele tidsplanen for de resterende Vita titler. 

Ubisoft -- Studiet bag Assasin's Creed afholder deres briefing kl. 22:00. Igen er ingen konkrete oplysninger blevet offentliggjort, men der er til gengæld et rygte om at Watch Dogs 3 måske gør en entré. 

Der har også været snak om en ny Splinter Cell nu hvor det sidste i rækken, Blacklist, kom ud tilbage i 2013. Der er dog ikke nogen tvivl om at vi kommer til at høre nærmere omkring Ghost Recon Breakpoint - efterfølgeren til Wildlands. Spillet er sat til at blive udgivet senere i år.

Materiale fra endnu et Ubisoft spil er blevet lækket, og hvis det er ægte, vil studiets repræsentanter helt sikkert kommentere på det. Der er tale om et rollerblading spil, der fortsat er under udvikling. 

Følg med LIVE lige her

De følgende konferencer afholdes natten til tirsdag (den 11. juni) dansk tid

Kinda Funny -- Medievirksomheden Kinda Funny Games har planlagt et event til kl. 01:30. Holdet bag har ikke offentliggjort noget omkring hvad vi kan forvente. 

Til dem der ikke kender Kinda Funny, kan det siges at det er en online medievirksomhed - og brand - der producerer videoer og podcasts inden for spil, film, TV og tegneserier. 

Følg med LIVE lige her

Square Enix -- For andet år i træk vil RPG giganten holde deres egen præsentation ved E3. De overtager Sony's traditionelle plads kl. 03:00, hvor de plejer at have reserveret plads til at snakke om deres planer inden for Playstation. Sony vil dog slet ikke være tilstede ved eventet i år.

Square Enix (Final Fantasy-serien) har antydet at de i år kommer til at præsentere en masse nye titler. De ønskede dog ikke at være for specifikke i presseudtalelsen. 

Følg med LIVE lige her.

Tirsdag, 11. juni

Nintendo -- Studiet kommer til at udsende en præsentation den første morgen af det officielle E3. Præsentationen er filmet på forhånd, og forventes at kunne ses fra kl. 18:00. Præsentationen vil give seerne et indblik i kommende Nintendo Switch spil i 2019. Derefter åbner de op for deres årlige Treehouse livestream, der kommer til at køre igennem hele eventet. 

11.-13. juni - så går det løs

E3 har åbent for gæster fra tirsdag til torsdag, hvor branchefolk og almindelige fans kan deltage. The Convention Center i Los Angeles bliver endnu en gang fyldt op med boder og stande, hvor de største studier bringer nye oplevelser helt tæt på.