North har netop spillet deres anden kamp til DreamHack Master Dallas i upper bracket. I går aftes slog de Vitality i den indledende kamp, hvilket sendte dem videre i en bo3 mod verdens nummer to. Liquid blev en for stor mundfuld til det forholdsvis nye North mandskab, og danskerne er derfor sendt i lower bracket, hvor de skal spille runde 2. 


North |0-2|Liquid

Første map var på Nuke, valgt af North. Danskerne kommer bedst fra start på deres t-side, hvor de med gode stimer spiller sig til en føring på 9-6 ved halvlegen. I anden halvleg får Liquid fat, og hele korthuset ramler for North. Med 10 runder ud af 12 lukker Liquid kampen 16-11. 

På andet map Mirage, er det igen North der får den bedste start. Ligesom sidste map kan de gå til halvleg med en føring på 9-6, efter at især Aizy viste flot spil med en ADR på hele 128,9 efter de første 15 runder. I anden halvleg bliver kampen tæt efter at Liquid sætter sig fuldstændig på kampen. Ligesom i map 1 kan North ikke følge med når det virkelig gælder, og Liquid kan tage sejren 16-12. 


Med dette resultat er Liquid som de første klar til upper bracket finalen om en plads direkte videre til semifinalerne. Her møder de enten FaZe eller NiP.

North derimod ryger ned i lower bracket hvor de møder vinderen af Windigo og TYLOO. Taber North en kamp i lower bracket er de ude af turneringen. 

North spiller først igen på torsdag nat kl. 02.20, og har derfor lidt hvile tid inden de igen skal i aktion. 

DreamHack Dallas Twitch