Den sidste plads til ESL Pro League Finals skulle i dag uddeles, og det stod mellem Heroic og NaVi. Begge hold har i denne uge vundet en kamp i deres gruppe, samt tabt en. I går sikrede North sig den første af ugens to pladser, og skal sammen med dagens vinder til finale eventet i juni hvor blandt andet Astralis allerede har sikret sig plads. 


Heroic |2-1|  NaVi

Kampen startede ud på den nyligt indførte map Vertigo, valgt af Heroic. Et map som vi endnu ikke har set nogle af holdene på i en officiel kamp, og det var derfor et stort spørgsmålstegn hvordan det skulle gå. Heldigvis præsterer Heroic på bedste vis, og vinder første halvleg 10-5. I anden halvleg kan de uden problemer lukke kampen som ender 16-9. 

Med kun en sejr mere fra at kvalificere sig byder næste map på Mirage. Igen er det danskerne der kommer bedst fra start, og spiller sig tidligt til en føring på 5-0. Ved halvlegens afslutning står den 8-7, stadig til Heroics fordel. I anden halvleg er det NaVi der dikterer spillet, og lukker kampen 16-11. 

Tredje og afgørende map var Overpass, som især Heroic på det seneste har vist flot spil på. NaVi får den bedste start og vinder første halvleg 9-6. I anden halvleg bliver kampen tæt, og ved stillingen 12-12 er det fuldstændig umuligt at sige hvem der løber med sejren. Sidst bliver det Heroic der holder hovedet koldt, og ender med at vinde 16-14, og kvalificerer sig dermed som det sidste europæiske hold. 


ESL Pro League Finals starter d. 18 juni, hvor hold som Astralis, NorthTeam Liquid, MiBR og mange flere kan følges.