Den sidste uge af ESL Pro League kvalifikationens sidste uge fortsatte i dag, og bød på et danskerbrag mellem North og Heroic. I går vandt begge hold deres første kamp i gruppen. 

Ud over danskerne slog NaVi tidligere på dagen BIG 2-0, og er derfor stadig med i kampen om en Pro League finale plads. 


North |2-0| Heroic

Kampen startede ud på Nuke, valgt af North. Her bliver det en tæt start hvor North vinder første halvleg 8-7. Første halvlegs resultat var rigeligt for North da de kom på den stærke CT-side, og kunne lukke kampen på dominerende vis 16-8. 

I anden kamp, Mirage, er det igen North der kommer bedst fra start med et 9-6 resultat efter de første femten runder. I anden halvleg holder North fortsat ved i deres føring, og Heroic viser aldrig det gode spil der skal til for at komme tilbage i kampen. North vinder samlet 16-10.


Kvalifikationen fortsætter igen i morgen hvor Heroic møder NaVi, og North møder BIG som allerede er ude af spillet til en plads videre. North er efter dagens sejr sikret en plads til ESL Pro League finals der finder sted i juni. 

Kampene er henholdsvis kl. 18.20 og 22.00, og kan begge følges på nedenstående stream. 

ESL Twitch