I aften vil den amerikanske computerspilsudgiver, 1047 Games, udgive deres første computerspil: Splitgate: Arena Warfare. 

Update: Udgivelsen af spillet er rykket til fredag!

Spillet er en hektisk multiplayer shooter (FPS), hvor man bevæger sig rundt i én af seks arenaer (Olympus, Silo, Outpost, Helix, Pantheon og Highwind). Med introduktionen af spiller-kontrollerede portaler forsøger holdet bag, at give arena shooters en frisk start. Spil med op til 9 venner i online multiplayer, eller øv dig solo mod spillets AI.

Splitgate kommer til at være free-to-play på Steam, der åbner op for spillet den 22. maj kl. 18:00, dansk tid. 

Spillet er designet til FPS veteraner, såvel som nye spillere, der ønsker at give genren et forsøg. Med en uendelig høj skill cap, vil spillerne få adgang til en oplevelse med hundredevis af timers gameplay. Splitgate udvikles, som nævnt, af 1047 Games. Holdet består af dedikerede Halo fans, der nu selv ønsker at bidrage til genren. 

De kalder selv Splitgate for en blanding af Halo, Portal og Rocket League.

Tror du ikke på at denne kombo kan lade sig gøre? Så se traileren herunder og dan dit eget indtryk!

Movement i spillet

Splitgate spilles i meget højt tempo, hvor en kamp normalt tager otte minutter eller derunder. Konstante bevægelser opfordres naturligvis, da det uden tvivl vil give dig de bedste resultater. Med strategisk brug af portalerne, kan man flyve, flanke og fragge på flere måder end hjertet kan begære.

1-50 Ranking system

Et af de første spørgsmål vil ofte være: "kommer der til at være et ranked system?". Svaret vil her være JA, da Splitgate kommer til at benytte det klassiske 1-50 system - mange vil kende det fra Halo. I stedet for komplicerede parametre, baseres spillernes ranking udelukkende på wins og losses

Lige muligheder for alle

Spillerne starter hver runde med det samme loadout - det samme udstyr. Dermed elimineres alle muligheder for ekstra fordele fra begyndelsen. Under en runde vil der til gengæld spawne såkaldte power weapons, på bestemte lokationer. 

Nemt at lære, svært at mestre

Man vil blive mødt af standard controls som vi kender fra andre FPS spil, og med forholdsvis nemme mechanics til brug af portalerne, vil selv nybegyndere være klar til kamp på ingen tid. Spillet giver dig desuden mulighed for, hele tiden, at udvikle nye strategier og bruge disse til at snyde dine modstandere. 

Spillet udgives som udgangspunkt til PC, men 1047 Games har før nævnt planerne for en mulig udvidelse til konsol. Man kan dog spille med controllers hvis det er det man foretrækker. Xbox controllers vil virke automatisk, mens PS4 controller kræver en bestemt software (DS4 Windows Application).


Vi er ekstra spændte her på redaktionen, da et tidligere medlem af Gaming.dk familien er involveret i projektet. Lars "Fuzk" Boe står nemlig for alt der hedder sociale medier omkring Splitgate, og giver desuden sit personlige stempel på at spillet bestemt er et kig værd!

Fun fact: Et af de første steder spillets LAN klient blev testet, var i Danmark. Det blev gjort ved ITU LAN (IT-Universitetet i København) i foråret.