Efter Team Liquid slog Invictus Gaming 3-1 i gårsdagens første semifinale, var fans begyndt at tro på, at vi faktisk kunne komme til at se en EU vs. NA finale. Har man fulgt professionel LoL gennem årene ved man, at dette aldrig er sket i spillets førende internationale turneringer (Worlds & MSI).

På papiret skulle G2 ikke have en chance mod det koreanske superhold, men kigger vi tilbage på turneringens gruppsespil siger holdenes H2H (head-to-head) noget andet. G2 Esports slog nemlig SKT de to gange hvor holdene mødtes, og det var derfor ikke usandsynligt at de kunne gøre det igen - eller i det mindste tage nogle games.
Historisk set er SKT nemlig et skræmmende hold i BO5. Faker selv sagde efter gruppespillets afslutning, at han ikke var i tvivl om at hans hold kunne slå alle andre i en BO5.

 SK telecom T1 (2-3)  G2 Esports

Det var også SKT, der startede bedst ud med et dominerende game 1. Holdets succes afhænger stort set af, hvor godt et game Clid har - hvor meget han formår at få gjort for holdet i early game. Og med dygtige sololaners, der kan overtage kontrollen i mid-game, har SKT de rigtige omstændigheder for vedvarende succes.

Det ville dog ikke være det G2 vi kender, hvis der ikke blev gjort noget modstand. Mens Liquid blev spået til at tabe stort, havde dagens analysts større tiltro til G2. Derfor var det heller ikke en stor overraskelse, da G2 fik udlignet serien til 1-1.

Clid havde dog endnu et godt game lige efter. 10/1/8 på Rek'Sai, hvor han fik lov til at gøre hvad han ville. G2 stod imod, men Teddy fik sneget sig "behind enemy lines" og afsluttede kampen efter en succesfuld teamfight. Dermed manglede SKT kun én sejr for at sende det europæiske mandskab hjem.

Seriens fjerde game blev dog en rodet affære, hvor begge hold skiftede til at være i førersædet. G2 formåede dog at udligne igen, og dermed bringe serien til det femte og sidste game. SKT var ellers ved at vende kampen rundt, men Wunder fik tvunget sig ind i basen og landede det sidste slag før han blev fanget.

Med alt på spil hev Faker sin legendariske LeBlanc frem, mens G2 satte Wunder på Pyke top. Netop dette pick brugte de til at slå SKT i gruppespillet, så spørgsmålet var: "ville det fungere igen?". Perkz blev samtidig sat på Syndra botlane, efter nogle mindre gode præstationer på marksmen.

G2's aggressive spillestil viste sig også at være præcis hvad der skulle til, for at de kunne overmande SKT og sikre sig den sidste finaleplads. Wunder var eksplosiv på Pyke - 5/0 på 14 minutter takket være konstante roams. Pyke med "Boots of Mobility" bevæger sig ualmindelig hurtigt.

Dermed får vi - for første gang i international historie - en EU vs. NA finale. Tre danskere trådte ind i turneringen - Wunder, Caps og Jensen - og de tre danskere står nu klar til at spille finale.

Finalen bliver spillet allerede i morgen kl. 09:00, hvor Team Liquid og G2 Esports altså banker sammen i en BO5. Alle kampene kan ses LIVE lige her