På vej ind i turneringens tredje dag, havde vi et tætpakket midterfelt med G2 Esports på en andenplads, mens SK telecom T1 og Team Liquid sad på en delt tredjeplads. Invictus Gaming havde allerede bevist at de fortsat er på toppen internationalt, så gruppespillet satte fokus på de øvrige hold.

Når gruppespillet bliver afsluttet på tirsdag, er det desuden kun turneringens top fire, der kan gå videre til dette års knockout stage. Med førstepladsen så godt som fastlagt, bliver det spændende at se hvordan resten af feltet bliver fyldt ud. 


 Team Liquid (0-1)  SK telecom T1  

Dagen i dag var på ingen måde god for det nordamerikanske håb, Team Liquid, der åbnede med en w/l på 2-2. Den første kamp var mod SK telecom T1, som de endte med at tabe til - hvilket man i bund og grund ikke kan sige noget til. Til gengæld smed de også en kamp mod Flash Wolves, et hold de ellers gik let henover da de mødte hinanden i fredags.

For at gøre det værre for Team Liquid kan vi hive det faktum, at de aldrig er kommet ud af gruppespillet i internationale turneringer, frem - og samtidig understrege at et hold som Flash Wolves, aldrig har misset et knockout stage ved MSI. 


 Flash Wolves (0-1)  Invictus Gaming

 Phong Vũ Buffalo (1-0)  G2 Esports

 Team Liquid (0-1)  Flash Wolves


 SK telecom T1 (0-1)  G2 Esports

Begge hold trådte ind i kampen med en 3-2 w/l, og dermed chancen for at hoppe op på en samlet andenplads. G2 valgte at forsøge at gøre netop det, ved at sætte Wunder på Pyke top. Det viste sig også at være noget af et sats, men da Wunder begyndte at roame istedet for at blive i lanen, så vi hvad Pyke egentlig kan bidrage med.

Efter deres overraskende nederlag mod Phong Vũ Buffalo tidligere i dag, var G2 klar til at bevise at det ikke var andet end et tilfælde. Det europæiske mandskab er dermed 2-0 over for SKT gennem turneringen, og må siges at have kravlet op på en sikker andenplads - kun overgået af IG.


 Invictus Gaming (1-0)  Phong Vũ Buffalo


Forud for turneringens fjerde dag med gruppespil, ser den samlede stilling altså således ud:

MSI vender tilbage igen i morgen fra kl. 12:00, hvor G2 Esports møder Flash Wolves i den første kamp. Hele eventet kan fortsat streames LIVE lige her.