MSI main event dag 2 er netop slut, og det blev i dag hvor EU og NA for første gang i turneringen stødte sammen. En kamp om ære, og en kamp hvor alle de tre danskere var repræsenteret. Det var selvfølgelig G2 Esport imod Team Liquid. Derudover spillede de to turneringsfavoritter også i form af SKT og IG, og der begynder at tegne sig et generelt billede af hvordan turneringen kommer til at forløbe sig. 


G2 Esport 1-0 Team Liquid

Vi sætter naturligvis dagens fokus på EU vs. NA opgøret som de fleste i vesten nok har set frem til. I går fik begge hold sig en fornuftig start, hvor Team Liquid vandt begge deres kampe, og G2 gik 1-1 efter deres sværeste dag på papiret. 

I kampen har vi de tre danskere. Jensen vælger Akali som han havde stor succes med i går, hvor de to G2 drenge valgte Vladimir (Wunder) og Sylas (Caps).

Kampen starter bedst ud for G2 der får en tidlig føring via firstblood. Team Liquid svarer igen, men er hele tiden et skridt bagude. I midgame får G2 fat som de plejer, og især Caps går helt amok på Sylas, med det ene solo kill efter det andet. Det bliver for meget for det amerikanske hold at modstå, og Europa kan derfor gå hjem med håneretten for nu. 


Dagen sluttede af med det "store brag" mellem SKT og IG. Det endte dog i en dominerende kamp fra IG, hvor de sluttede kampen på under 16 minutter, hvilket er ny rekord til en international turnering. 

Efter to dage har alle hold nu spillet de første fire kampe, og vi nærmer os halvvejs mærket. Den samlede stilling ser derfor ud som følgende: 



Gruppespillets dag 3 kan følges fra i morgen kl. 9.00 på Twitch. 

Riot Games Twitch


Dagens klip:

Der var i dag også mange gode plays, men ét der er værd at highlighte var den danske duo Caps og Wunder, der efter en dårlig teamfight imod Flash Wolves gik 2v4 ved baron, med stor succes!