Karrigan og co. skulle til morgen spille deres kvartfinale til IEM Sydney, hvor der bliver spillet om 660.000 kroner til vinderen af eventet. Det nye Mousesports hold skulle op imod MiBR der den seneste tid har været meget svingende i form.
Mousesports 0-2
MiBR
Kampen startede ud på Mousesports mappick, nemlig Mirage. Her er det MiBR der kommer bedst fra start på CT-siden, og kan slutte første halvleg med en føring på 10-5. I anden halvleg vender momentum og Mousesports svarer igen med en 10-5 halvleg, og kampen går derfor i overtid. Vi skal helt ud i dobbelt overtid før kampen bliver afgjort af MiBR der vinder samlet 22-19.
Med Mousesports under maksimalt pres stod den på Overpass som andet map. Igen er det MiBR der starter mest komfortabelt ud, og vinder første halvleg 10-5 med Coldzera i topform. I anden halvleg bider Mousesports mere fra sig, og reducerer til 10-9 før MiBR vågner op. Igen er det
Coldzera der med flot spil viser hvorfor han før har haft titlen som verdens bedste spiller. MiBR hiver momentum tilbage og vinder kampen 16-10.
MiBR kvalificerer sig til semifinalerne der bliver spillet i morgen, hvor de møder verdens nummer to, Team Liquid. Mousesports må derimod gå hjem med en 5-6 plads, og omkring 68.000 kroner i præmiepenge.
Den anden kvartfinale kan følges i skrivende stund, og byder på et svensk brag mellem NiP og Fnatic. Følg den sidste kvartfinale, samt kommende kampe på Twitch.